Trods sin massive sejrsgang hjemme i USA er moderne r'n'b stadig ikke rigtigt slået an i det kolde Danmark. Måske fordi vi jordnære nordboere har det lidt svært med lårtyk musikalsk lir, putte-nutte petting på lyserøde silkelagner og musik i produktioner, der klistrer og smager som alt for tyk smørsovs? Har man det sådan, er der godt nyt fra Alex Ambrose, som indledte sin karriere ved at stille op i Popstars og som siden har udgivet det engelsksprogede og sørgeligt anonyme 'Thirteen' i 2003. Intet af det skal ligge Ambrose med den på engang bløde og kraftfulde røst til last, for han tager kraftigt revanche på sit første album på modersmålet, 'Ta' det tilbage'. Her møder vi en ung og fortsat uhyggeligt talentfuld sanger, der omgås hip hoppens hårdeste bananer som Johnson og L.O.C. og tør betjene sig af et dansk, som farer lige ud af posen og videre ud på gaderne. Alex Ambrose er med andre ord kommet i øjenhøjde med sig selv, sit publikum og sin tid, hvilket i den grad klæder ham og de velvalgte beats, skiftende producere med stort held har smidt under vokalen her. Ærligheden er i centrum på et personligt album, som satser mere på at være sig selv end ligefrem at vinde nyt terræn. Man kan ikke tale om originalitet, men der er mange solide, lytteværdige sange på 'Ta' det tilbage', der holdes fornemt sammen. Blandt højdepunkterne er den mundrette rap 'En i flokken' med L.O.C., den vellykkede opdatering af 'Dansevise', her kaldet 'Os to', men Alex investerer villigt sin gode stemme i også regulær pop og kaster sig sågar over dancehall uden at falde igennem. Et album, der kan være sig selv bekendt og en gedigen ny start for en af dansk musiks markante vokalister.