Det ligger ikke til Signe Høirup Wille-Jørgensen at udtrykke sig halvt. Insisteren på intensitet og ærlighed er en væsentlig del af den danske sanger, musiker og sangskrivers kunstneriske integritet, uanset hvilken sammenhæng hun optræder i. Lige nu er hun aktuel under solonavnet Jomi Massage, der udgiver album nr. 2. Det første med titlen 'Aloud' fra sidste år syntes dengang at bruge hele kvindens følelsesregister. Men noget så skrattende modsætningsfyldt og konstant osmotisk som sindsstemninger er uudtømmelige kunstneriske kilder, som Jomi Massage på sit nye album bruger til at udtrykke sig endnu mere nuanceret og overvejet end på det forrige. Patti Smith og PJ Harvey spøger stadig i Jomi Massages aggressive støjstemmer og rasende minimalistiske guitareller klaverfigurer. Men nu er der i akustik og pauser også tydelig forbindelse med Laurie Andersons arbejde med tavshedens indhold. Vekselvirkningen mellem støj og stilhed har Signe Høirup Willie-Jørgensen leget med før. Men på det nye album er ekstremerne nogle steder mere filtret ind i hinanden, ligesom de er det i kroppen og hjernen i virkeligheden. Det er ærligt tænkt, men ikke lige interessant forløst i alle numre. Enkelte kompositioner fremstår for fortænkte, når kompleksiteten faktisk kan udtrykkes så klart som i den klaverbårne popmelodi 'All the Empty Spaces'. Giver man Jomi Massage tid, opdager man flere og flere kvaliteter hos en kunstner, der tør vise sig splitternøgen, og dét altså ikke som indladende sexsymbol. Selv om begær er en grunddrift i udtrykket, som det er i kvinden. Jomi Massage er lige så afslørende som røntgenbilleder.