Vildnis er måske så meget sagt. Snarere et gemytligt udbrud af ukrudt i dansk pops prydhave. Knaldgule mælkebøtter, der som saftigt, godt humør skubber sig vej op mellem storbyens flækkede fliser, hvor fire gademusikanter slår deres folder. På sit andet album 'København By Night' skridter kvartetten sit helt eget territorium af med herresving og munter autoritet. For selv om kærester både kan finde på at komme og gå, er det et befriende uhøjtideligt og humørfyldt poetisk univers at blive inviteret ind i. Et univers der spænder fra 'København By Night', hvor »solen går ned over Vesterbro« til den svenske ødegård og 'Hip Hurra's gevaldigt smittende og skjønne hyldest til sanselighedens og livsglædens attraktioner og attributter garneret med »friske svenske krebs, grammofon og Alice Babs«. En sund schadesk appetit på de runde, kvindelige former forbinder ubesværet oplevelserne i storbyens larm og svensk skvalderkål. Der er noget absolut afvæbnende over det lighedstegn, Vildnis sætter mellem livsappetitten og en dejlig bar røv. Vildnis kan ses som en lidt mere hjemmerullet dansk slægtning til de musikalsk mere stilige svenskere i Bo Kaspers Orkester. Også hos Vildnis skal visesang og bossa tælles blandt de musikalske grundfornøjelser. Men Vildnis er unægtelig et mere muntert-kaotisk foretagende. Så pæredansk som man nu kan blive, når både Bellman og Benny Andersen rumsterer. Man kan næsten blive helt forpustet af at opremse de mange musikalske vækster, der har slået rod i det københavnske vildnis og får lov til at springe ud på blot 34 minutter. Djangojazz, visesang, rock og skiffle. Et skvæt Dylan ('Nat i september'), et stykke turkish delight på den fine begær-hymne 'Kærlighedens kilde' og en klods blues i 'Gyngen', hvor numerologi og psykologi erstatter havegyngens løfter om uskyldig erotik - hvilket jo nok også skulle kunne begrunde en blues! Lidt uden for det gode, spraglede selskab står et regulært, rocket nummer som 'Monika' og har lidt svært ved at finde sine egne snusfornuftige ben og kompetente versefødder midt i alt det sammensattes snerlede dufte. Hyldestsangene til Københavns livlighed har en pudsig forelsket tone, som kan minde om revykunstens guldalder. Vildnis-sangeren Morten Nørby er skuespiller, og der er en duft af livet på de skrå brædder og en sans for at iscenesætte med en ræv bag øret i linjer som »vi mødtes bag hylden / og deltes om skylden«. 'Hip hurra' er faktisk tæt på at være en hel, lille revy med ødegårdsdansken og frokost i det grønne som sit emne. Jo, Vildnis er et ensemble i livsfornøjelsernes tjeneste. Det er sådan set ret tiltrængt med udstedelsen af sådan et carte blanche til at nyde livet. Udstedt med vilje til at være lidt aparte uden at skulle tælles blandt de smarte. Der er en ansats til at grave i mere alvorlige sager. Her har Vildnis mulighed for at udforske et vokseværk næste gang. Men det er der ikke rigtig plads til i denne ombæring: »Se dig omkring/ glem alt det triste og grå/ se dig omkring jeg be'r dig/ himlen er blå«. Og »vi har Øl og vi har Snaps / Vi har Stole der kan klap's«. Oh, forblæste sommerhjerte, hvad vil du mere?