Rolling Stones genopstår i deres absolutte velmagtsdage, men får byttet sit jetset ud med en udboret finsk knallert. Vel er den knirkende vokalist P-K en usandsynlig Mick Jagger, men den saftige og respektløse blues på 'Rat King' er Stones så det smasker. Med tyk finsk accent, tynd stemme og en god tekst om det dårlige liv: »All my cars have been dinos,/ they've gone extinct«. Sån't er livet på finsk. På 'Drops & Kicks' er den finske trio så spøjs som nogensinde og mere hårdt rockende. Siden de hæderkronede dage med genial skrammelblues ('Big Lupu, 1992) har Pistepirkko været både overraskende lækre ('Eleven') og elektronisk flirtende ('Rally of Love'). På 'Drops & Kicks' er der først og fremmest dømt sprællende bluesrock fra en trio af format, der samtidig hører til blandt rockens få humorister. Beskrivelsen af vinterdepression og forårshumør på 'May Sister' er ren vitaminpille. 'I Knew' sætter nye standarder for kras socialrealisme i kærlighedslyrikken. Midt i et romantisk møde kommer man i tanke om sit vasketøj og puh, hvor er det egentligt varmt i dag, og så er hun væk. Sådan går det hos 22-Pistepirkko: Aldrig langs den slagne landevej, men altid til en lokalitet som hverken ligner Kansas, Helsinki eller noget andet, man kender i forvejen.