Det skabte berettiget opstandelse, da Tweet fra de amerikanske sydstater debuterede med 'Southern Hummingbird' i 2002. For her var pludselig en af disse chokoladebrune skønheder, som sang om onani ('Oops (Oh My)'), om at blive forladt, om druk og om bare at ligge og ryge cigaretter på et hotelværelse for at finde trøst. Oven i købet i en produktion af Timbaland og Missy Elliott, som var mere rå end r'n'b-genrens normale lydfarvelade. Desværre holder opfølgeren ikke helt samme niveau. Missy Elliott er igen med som mentor og producer, men hun blander sig allerede på det ellers langsomt sexede 'Turn da Lights Off' med lidt for mange irriterende tilråb. Og produktionen holder heller ikke samme spændstighed i nogle lidt for kedelige sange, der kravler langsomt og tungt af sted som pissefulde myrer på bunden af et næsten tomt glas irish coffee med lidt flødeskum sidst på en varm sommeraften. Der er dog undtagelser - 'Could It Be' er en lækker ballade, 'Things I Don't Mean' (igen med Missy Elliott) flytter sig lidt, 'Sports, Sex & Food' er en ironisk scoresang om, hvordan man får fat i en mand ude på landet i sydstaterne med håndklap og gammeldaws rhytm'n'blues på pianoet: »Gather 'round girls, listen closer / Know about football, basketball, too / Know all the players, know all the rules ... / Hook up a meal, learn a new move / The way to his heart is sports, sex, and food«. Der er anderledes dybde på 'Where Do We Go From Here' om de spørgsmål, der nu engang skal stilles i et modent parforhold nu og da. Men også en sang, der viser, at Tweet har fundet ro og harmoni i forhold til sin debut. Problemet er bare, at hun er blevet lidt for rolig.