Norge rykker sgu for tiden, når vi taler eksperimenterende musik. Det nok vildeste band deroppefra hedder Jaga Jazzist - en ti mand stor instrumental love-in mellem dansebeats, jazz og rock. Og en af kernemedlemmerne i Jaga Jazzist hedder Lars Horntveth - han er multiinstrumentalist og har desuden lavet strygerarrangementer for bands så forskellige som Turbonegro og Briskeby. Og det er netop strygerne, der er trademarket på Horntveths solodebut 'Pooka' - der rummer nogle af de mest vidunderlige stunder i skandinavisk postrock: Som i 'Tics', hvor Horntveths strygeroktet begiver sig ud på en dramatisk sejlende udflugt, der også har klarinet og knitrende groovy laptop-beats med ombord. Og 'The Joker', hvor Hornthveth lokker os med en vidunderlig melankolsk og bundhamrende catchy melodi, spillet på basklarinet og omkranset af et beat så let og stikkende som en myggesværm. Tankerne ledes automatisk hen på postrockens mestre Tortoise. Det sker mere end én gang, at Horntveth lader sig forføre og havner i ren strygerporno, men når 'Pooka' er bedst, er den en rasende original, smaskpoetisk skønhedsåbenbaring. Eksperimenterende, ja. Kedelig eller utilgængelig, nej.