At Zero 7's Binns og Hardaker besidder et naivistisk sangskrivertouch over gennemsnittet, bliver så meget desto tydeligere på det andet soloalbum fra en af gruppens faste sangerinder, nemlig Sia Furler. Her mangler det nemlig. Furler - eller blot Sia, som hun kalder sig solo - fremstår på 'Colour The Small One' mest af alt som en folket og flyvsk udgave af girl next door-stjernen Dido. Sias egne fortællinger emmer også af en sugende drift mod det ublasert nære - bevisførelse: sangtitler som 'Sunday', 'Breathe Me' og 'Where I Belong'. Men selv om hun hele tiden leger diskret med popsangens grammatik, og selv om hendes kompositioner er lette nok til bens, bliver der både famlet og fumlet i blinde, når hun søger de fine antydninger og sarte overfladespændinger, hun ikke har muligheden for at udfolde som sangerinde i Zero 7.