Det er et syndigt rod. Så er det sagt. For den elektroniske musik stritter i alskens retninger. Selv hvis man for overskuelighedens skyld fraregner de populærmusikalske retninger, det dansable fyrværkeri, den eksperimenterende hiphop, den sexet primitive electroclash og den rockinfluerede indietronica. Og selv hvis man dérefter forsøger at snævre feltet ind til nogle af de senere måneders bedste eller mest intenst ventede lytteudgivelser, så er der stadig dømt musikalsk kluddermor i denne overflyvningsartikel. Og så meget desto sjovere. Blandt de med spænding ventede hører duoen Plaids nye, fjerde album {lsquo}Spokes'. Ed Handley og Andy Turner forlod for snart et årti siden intelligent techno-trioen Black Dog, for som duo at skabe noget af det smukkeste, mest varierede, gerne melodiøse electronica. Det gør de ikke mere. {lsquo}Spokes' er nemlig, når det er svagest, et overmøbleret og unødigt komplekst album: Lige under de lejlighedsvis virkelig smukke og elaborerede melodier og den både techno- og breakbeat-influerede puls klikker og vrider et virvar af programmeringer sig. Og det kan virke imponerende, men det er som om d'herrer Turner og Handley forsøger at stoppe så mange forknudringer ned i maskineriet som overhovedet muligt uden altid at have en ide med dem. Og det får i hvert fald undertegnede til at tænke på progrockens idemæssige og emotionelle vakuum.