Han bliver født i 1978 i Sverige. Forældrene er argentinske immigranter. En sommer som knøs begynder han at klimpre på guitar til to nodehæfter med Beatles- og bossanovasange. Og José González' singersongwriter-isotop er i sin vorden. Ungdommen byder dog på omveje i punk, hardcore og indierock, inden han nu har fundet sin akustiske sjæl med solodebutalbummet 'Veneer', der netop har skaffet ham den svenske Grammy som årets 'nykomling'. Han bor i Göteborg, men minder mest af alt om Nick Drake, Tim Buckley, John Martyn og Cat Stevens - med bossanerve. Og så alligevel noget andet, noget personligt, både nordisk renfærdigt og latinamerikansk letbenet, som især manifesteres i guitarspillets rytmik og forsiringskunst, hvor man også kan høre klassisk guitar- og flamencolektioner. Stemmen er blank, smidig, kontrolleret henført, og sangene løfter sig fra cd-skiven med en stærk fornemmelse af nu og her. Et rum, en mand, en akustisk guitar, et dunkende liv, manden prøver at forstå og transmittere til os. Men det bliver aldrig intimt omklamrende eller gennemvædet af banaliteter, derimod luftigt, elegant, letflydende og befriende ved siden af forbilleder og konvention. 'You left a love stain on my heart'.
Strengeleg på latinersvensk
Lyt til artiklen
