Den alternative rock lever og har det godt i Danmark. Op skyder, takket være produktionsomkostningers styrtdyk, mikroskopiske, energiske pladeselskaber, der giver talerør til danske kunstnere, som for få år siden ville være blevet vejet og fundet for lette af såvel de få alternative som de multinationale selskaber. En af dem ville have været David Kosteljanetz. Et bekendtskab, man er glad for at stifte, men som man også håber vil vokse. Med debutalbummet 'One Night Only' møder vi ham på et udviklingsstade, som for få år siden ville have holdt ham væk fra plademarkedet, indtil han var blevet dygtigere, men måske også poleret. I stedet får man nu ti kække skud fra hoften, som rammer både over og under målskiven, men også i bullseye. En lettere folket indiepop gennemvævet af guitarer og synthesizere, som kan minde om danske Simon Gylden, men også om 1980'er-synthpop og en primitiv udgave af tysk indietronica a la The Notwist. Og talentet for den på én gang melankolske og optimistiske popmelodi i varm synthsovs er umiskendeligt. I disse dage får mange musikere lov at modnes i fuld offentlighed, og det behøver ikke være af det onde, hvis blot de kan tage knubsene og vokse med opgaven. Og så ville denne anmelder også have sat pris på, hvis Kosteljanetz, for eksempel af sit pladeselskab, var blevet sat til at arbejde med sin lige lovlig magre og pressede sangstemme - og til at skrive en håndfuld sange mere på niveau med hans tre-fire bedste.