Der er noget forsonende idiotisk over Tobias Trier. Hør bare: »Hvis jeg fik en Jaguar/ så totalskadede jeg den bar'/ Hva' sku' jeg bruge den til?/ Jeg har jo det som jeg vil/ For jeg har jo dig/ Lige her/ og jeg har mit klaver/ Og hvad kan man ønske mer'?«. Man hører næsten Sam Cooke for sig: »Don't know much about history ...«. På sit tredje regulære album har Trier koncentreret sig om det, han er go' til, nemlig den velturnerede, småjoviale sang. Bandet luner sig i både soul, jazz, latin, visesang og pop, når de loyalt og rustikt akkompagnerer Triers småmeditationer over det nære og det mistede - måske allerbedst i den bodegagroovy parforholdshyldest 'På trods af din hang til musical', hvor en listig Trier giver den som Otto Brandenburg i hønsestrik: »På trods af dit valg af pizza er du mit hjertets ven/ Selv om du skærer af osten så den aldrig bli'r sig selv igen«. Hvis Trier får sat lidt kraftigere blus under sine sproglige ambitioner (man går altså ikke til »technofest« længere, men til rave eller på klub, dit gammelkloge spektakel!), så de matcher hans tydeligvis glimrende iagttagelsesevne, ender han sgu med at blive folkeeje en dag.