Sidste gang, norske The Ricochets var i København, gik det helt galt. Året var 2001, og de brave nordmænd kom i den grad op at slås på scenen. Publikum troede, at det var en del af showet, der har det med at udvikle sig til en art linedans for blottede nerver på en knivsæg. Men det var alvorligt for trioen, som simpelthen gik i opløsning efter den offentlige afklapsning. Derfor er det lidt af et sats for det lykkeligt genforenede Ricochets i aften at returnere til København, hvor bandet er i Stengade. Sandsynligvis med nerverne langt uden på det sædvanligvis sorte tøj. For Ricochets er et band, der ikke bare postulerer rock og rock'n'roll life style, men simpelthen spiller, synger og ånder rockmusik i hvert taktslag og åndedrag. Således også på gruppens nye og andet album, 'The Ghost Of Our Love', der er lige præcis det - et forpint spøgelse i de mørkeste skygger af en betændt kærlighed. Som en mand, der kæmper desperat for at holde sine dæmoner nede, synger Trond Andreassen de kulsorte tekster, mens musikken bobler og syder omkring et Doors-lignende orgel. Forankringen i tresserne er markant, men realiteterne er rå og nutidige for nordmændene, der har høstet begejstrede anmeldelser - som den i overskriften over denne artikel fra Adresseavisa - i hjemlandet og Sverige. Helt forståeligt, for man skal lede længe efter et mere hektisk, forstemt og melankolsk album med velskrevne sange med holdbare melodier som 'I Know You're Gonna Leave Me'. Med 'The Ghost Of Our Love' og debuten med den altsigende titel 'Slo-Mo Suicide' har Ricochets placeret sig på toppen af bølgen af skandinavisk garagerock. Et intenst, men fuldt forløst kvælertag med kærlighedens djævle, der lyder som gjaldt det selve livet.