Kompleksitet afskrækker ikke det intellektuelle frankfurterselskab Mille Plateaux. Opkaldt efter et filosofisk værk af Gilles Deleuze og Felix Guattari og inspireret af d'herrers ide om, at enhver kultur konstant er på én gang kollapsende og restrukturerende. Værdier eroderer, nye cementeres. Hør bare deres seneste udgivelse, canadiske Tim Heckers lag-på-lag-på-lag-værk 'Radio Amor', der nedbryder veletablerede strukturer med moderne radikalisme. For eksempel 'Spectrals' ambiente behagelige klangverdener, der snart overflyves af mørke basspionfly for siden at blive invaderet af forvrængede skyer af glitsches og samplinger, der ekkoer og changerer i det tiltagende mørke. En genkendelig lydverden a la tidlig Brian Eno dekonstrueret af moderne klangbearbejdninger. 'Radio Amor' er også bare en sanselig nydelse, en rigt patineret, atmosfæremættet, gerne postindustriel lydverden, der harmonisk og melodisk kan minde om den melankolske futurisme fra Boards of Canada. Men Hecker udfordrer de traditionelle musikalske kvaliteter nådesløst og i ånden fra glitsch-pioneren Oval. I de langsomme lydlandskaber er intet fredet, og der er hele tiden et eller andet, der forvrænger, noget der går i hak, hvisler, støjer; en melodisk tråd flosser og mister retning, en struktur falder smukt fra hinanden.