Kompleksitet afskrækker ikke det intellektuelle frankfurterselskab Mille Plateaux. Opkaldt efter et filosofisk værk af Gilles Deleuze og Felix Guattari og inspireret af d'herrers ide om, at enhver kultur konstant er på én gang kollapsende og restrukturerende. Værdier eroderer, nye cementeres. Hør bare deres seneste udgivelse, canadiske Tim Heckers lag-på-lag-på-lag-værk 'Radio Amor', der nedbryder veletablerede strukturer med moderne radikalisme. For eksempel 'Spectrals' ambiente behagelige klangverdener, der snart overflyves af mørke basspionfly for siden at blive invaderet af forvrængede skyer af glitsches og samplinger, der ekkoer og changerer i det tiltagende mørke. En genkendelig lydverden a la tidlig Brian Eno dekonstrueret af moderne klangbearbejdninger. 'Radio Amor' er også bare en sanselig nydelse, en rigt patineret, atmosfæremættet, gerne postindustriel lydverden, der harmonisk og melodisk kan minde om den melankolske futurisme fra Boards of Canada. Men Hecker udfordrer de traditionelle musikalske kvaliteter nådesløst og i ånden fra glitsch-pioneren Oval. I de langsomme lydlandskaber er intet fredet, og der er hele tiden et eller andet, der forvrænger, noget der går i hak, hvisler, støjer; en melodisk tråd flosser og mister retning, en struktur falder smukt fra hinanden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg bor i et tiny house midt ude på en mark – helt primitivt. Vi har ikke noget rindende vand«
-
Søvnprofessor gør op med udbredt myte: »Vi misforstår, hvad en normal søvn er«
-
Hun overtog en natklub i krise. Nu er der kø langt ned ad gaden
-
Viktor Orbáns tale chokerede hende: »Jeg skyndte mig ind til vores hovedkvarter, hvor champagnen allerede flød«
-
Tænk dig godt om, før du bruger ordet
-
Et russisk datalæk peger på et blodbad, landet ikke har oplevet siden Anden Verdenskrig
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Martin Martensen-Larsen
Det er et sjældent kig ind bag masken af den moderne amerikanske dødsstraf
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce