Der bliver slidt og slæbt på slide- og almindelig guitar, når John Hiatt og bandet the Goners med den formidable Sonny Landreth i centrum, folder sig ud. Det gjorde de sidste år på en turne, der blandt andet førte forbi Danmark. Så såre turneen var slut, rykkede bandet og Hiatt i studiet for at indspille denne herlige perle på blot otte dage. Ideen var selvfølgelig at genskabe den nerve og det blåtonede samspil, bandet leverer på scenen. Hvilket lykkes til fulde. Allerede i sang nummer to, 'How Bad's the Coffee', røres der voldsomt rundt i den skoldhede kaffe med spaderne. Og i sange som 'The Last Time' og 'Unoriginal Sin' er det, som om lynet er slået ned i de halvgamle drenge. I 'My Dog & Me' og 'My Baby Blue' får vi klassiske John Hiatt-sange med kapelmesteren selv på nærværende, om end let slidt og ja, faktisk, nærmest rørende vokal. Mennesket, skæbnen, historien og følelsen, har altid stået i centrum for John Hiatt og gør det i den grad her. I andre sange ruller rocken på rutinen. Men, at det er langt over gennemsnit, ved enhver, der nogensinde har stiftet bekendtskab med John Hiatt. Høj i hatten fyrer han og the Goners her fra hoften for at ramme plet næsten hver gang.