Til lejligheden har han ligefrem opfundet sin egen genre, gospeldelic. Udgangspunktet er i lighed med nyere og respekterede soulnavne som netop D'Angelo og Angie Stone, Macy Gray og Mary J. Blige klassisk soul, men med sine lydlag og sin velklingende, lyse stemme har Raphael Saadiq skabt et utroligt komplekst lydlandskab med inspiration fra R&B, hip-hop, funk, rock, jazz, and doo-wop på syre i de i alt 19 sange, han diverterer med her efter den spøjse og lækre introduktion på 'Doing What I Can' med vokal assistance fra Angie Stone, som også medvirker på den sexede duet 'Excuse Me'. En lang parade af gæster er med på albummet, men det gennemgåede geni er Raphael Saadiq selv, der brillerer i den stramme hjemstavnshymne 'OPH' med den frække bas, den funky 'Be Here' og de besjælede gospelprægede 'Different Times' og 'You're the One that I Like'. Der er oceaner af andre bløde, bastante, beskidte og besjælede sange at svømme ud i her på et af årets rigeste og smukkeste soulalbum.