»If you weren't real I would make you up«, som han hvisker hen over en akustisk guitar og et gyngende klaver i 'Honey And The Moon'. Men Joseph Arthur er også en månemand. Han tvivler, han driver væk, og han har det med at gemme sig - eller længes efter at gøre det. 'I Would Rather Hide', tilstår han. Og efter den beskrivelse kunne man måske tro, at denne yngre amerikanske sangskrivers fjerde album 'Redemption's Son' er en omgang indadvendt klynk. Tro om igen. For selv om den hvide mand fra Peter Gabriels normalt verdensmusikalske selskab Realworld søger ensomheden og straks giver sig til at klage over den, så gør han det heldigvis temmelig sørgmuntert, sjovt, selvironisk og varieret på 'Redemption's Son'. »I've been so happy being unhappy with you«, driller han et sted på et album, der nogle steder har lidt samme effekt som at høre den slingrende følsømme, kloge rockgruppe Eels for første gang. Men i selskab med Greg Wiz (trommer), Pat Sansone (mellotron) og flere andre får Joseph Arthurs stemme, guitarer og loops også refereret til så forskellige navne som et stormfuldt Nirvana og en funky, diskofil Beck. 'Redemption's Son' varer for længe. Men ender ualmindeligt godt. Med den hymniske 'You've Been Loved', der samler tonerne og tvivlen.