Den engelske radiojockey Ben Watt (bl.a. Everything But The Girl) har således udråbt 2. singlen 'Blue Sky White Sand' til sin favorit p.t. Det er da også et forrygende stiligt nummer, hvor den engelske sangerinde Lady Z griber dybt i soulposen, mens knitrende lydstøv, et rundspillet riff og et ulmende, dulmende beat skaber et varmblodigt og hypnotisk helhedsindtryk. Et nummer, der majestætisk og med himmelvendt lukkede øjne på et langsomt roterende dansegulv synes at svimle om sin egen akse med hofteskålen som omdrejningspunkt. Her er gode gamle superduper - eller er det nu blevet til süperdüper? - ikke for stærkt et ord! Noget af den samme lade hede bølger videre i det næste nummer 'Hide Your Ways', der er spædet med tværfløjte og karnevalske fløjtetriller. Men vokalen er anderledes konstrastrig i forhold til musikken. Dansk rocks nye sirene, Pernille Rosendahl fra Swan Lee, er på egen hånd et æggende bekendtskab på kanten til det skingre, men på 'Hide Your Ways' punkterer hendes spidse sangstemme effektivt rytmens lidt dovne understrøm. Her fungerer Rosendahl som et kridhvidt alternativ til de sorte sangerinder, der i trip hoppens hellige navn ellers gerne placeres emblematiske som varme og fyldige i groovebutikkens udstillingsskab. Som det sker på 'Black Heat', hvor brugen af Lady Z virker langt mere formularisk end på 'Blue Sky White Sand'. Franske St. Germain ligger med albummet 'Tourist' og hittet 'Rose Rouge' og skvulper som en vigtig inspirationskilde for 'Time To Grow'. For selvom jazz ikke umiddelbart spiller en dominerende rolle i Puddu Varanos mere latinsk orienterede fusion, så er der i smagen for det lækre, det smidige, det stilfulde og tværfløjten en forbindelse til Ludovic Navarres St. Germain. Tydeligst kan det høres på det stærke 'Running With The Devil'. Men heldigvis kan 'Time To Grow' ikke koges ind til en enkelt kilde. Samarbejdet med Ramon Santana og Los Chicarrons bliver nu ført over i den danske lejr. Sammen og hver for sig har Puddu Varano som dj's og remixere i de senere år haft fingeren på mange pulse og spidset ørerne undervejs. Det kan høres hele vejen igennem på dette raffinerede og inciterende album, der måske kan gøre Danmark kendt i Club-land for noget lidt mere elegant og interessant end Hampenbergs hammerfest.