Jewel synes at have fundet sikrere fodfæste på sit tredje album, hvor hun har valgt at slå et langt større brød op end på både den intime debut og den mere ranke end charmerende opfølger 'Spirit' (der immervæk solgte imponerende 6 millioner eksemplarer). Men på 'This Way' folder Jewel sig ud som en bredspektret amerikansk sangskriver, der skifter fra det afslappede til det flabede og det storslåede. Jewel med en nebengesjæft som forfatter er en langt mere smidig og oplagt sangskriver end Morissette. Hvad enten hun sigter sarkastisk mod det nyreligiøse højre ('Jesus Loves You'), udmaler et politisk opgør i stærke farver ('The New Wild West') eller som kvinde besynger underkastelsens syrlige sødme ('Serve the Ego'), har hun hver gang en sikkert turneret pointe. Selvironisk på en helt igennem u-morissettesk måde er hun i rollen som sej shouter på 'Love Me, Just Leave Me Alone'. Musikalsk kommer hun vidt omkring i selskab med produceren Dan Huff. 'Break Me' og 'I Wont Walk Away' er et grandiost bud på en evergreen, mens 'Till We Run Out of Road', skrevet sammen med kæresten, den mangedobbelte rodeoverdensmester Ty Murray, er countryrock af høj klasse. Er de mere massive rocknumre sværere at få til at passe sammen med den rislen langs de små fimrehår på mørbraden, som Jewels næsten overjordisk rene stemme afskedkommer, så er de mere country og singer/songwriterprægede numre ('Standing Still', 'Cleveland', 'Do You Want To Play') til gengæld af en kaliber, som bringer ældre kolleger som Lucinda Williams og Bonnie Raitt i hu. Hellere stor i slaget end stilsikker og smagfuld. Sådan er den overraskende og tiltalende atmosfære. Det er meget muligt, at Alanis Morissette igen vil sælge flest plader, men 'This Way' med sine afsluttende akustiske live-numre lyder som pladen, der vil kunne få et langt og lykkeligt liv som inspirationskilde med mange udspring.