'Party Hard', 'Party Till You Puke', 'Fun Night', 'Don't Stop Living In The Red' og bla, bla, bla. Det taler for sig selv ligesom Andrews voldsomme næseblødning på coveret. Det er næppe, fordi nogen har slået den nye wonderboy på tuden, selv om det unægtelig er en fristende tanke, men fordi den evige fest i hardcore-land kræver sin coke. Klart nok. Hvordan fanden skulle man ellers holde ud at tordne rundt i samme monotone tempo i en tumpet, elektronisk træskovals? Let fatteligt, let fordøjeligt, forhåbentlig let for glemt er Andrew W.K. Farvel, farvel hr. fænomen.