Til skeptikerne må man sige: Bliv bare ved med at rakke ned på manden. For dels viser hans store håndfuld af foreløbige cd-udgivelser, at han er ekstra ferm i modvind. Dels har han en del at have sine selvbevidste verbale markeringer i. Først og fremmest en fed, fyldig stemme, der fuldkommen hviler i sig selv. Den er lynhurtig og skarp, når det kræves. Og den er tilbagelænet pløreskæv, når den lykkelig dribler igennem en opremsning af alle de piger, han elsker »all over the floor« i 'Girls, Girls, Girls'. Jay-Z's stemme kan lyde som honning eller tjære eller alt muligt andet, den skal være. På sit bidrag til MTV's 'Unplugged'-serie prøver han sammen med korsangerinder, akustiske strygere og de livespillende hip hoppere i The Roots at klare sig uden de soul-blues-samples, som ekviperede og samlede hans kvalitativt helt blærede album 'The Blueprint' fra sidste år. 'Unplugged' holder ikke samme høje niveau som 'The Blueprint'. Liveoptagelserne er indimellem glimrende, men alt i alt ujævne. Det har nu også sin charme på et tidspunkt, hvor en del hip hop lyder, som om musikken er trukket i en eller anden smart producers automat.