Kongerne af Albertslund er mere suspekte end nogensinde før

Magtdemonstration. Heller ikke på 'Elektra' har Suspekt iført sig kyskhedsbæltet. Her ses de på festivalen i Skanderborg i august, hvor de gav de smagsprøver fra det nye album.

Lyt til artiklen

En kat med et stift bat ligger på lur i en baggård. Og kvindelig æggehvide er ikke just et levnedsmiddel. Eller sagt på en anden måde: Dansk hiphops ypperste mørkemænd, Suspekt, er tilbage. Og der er stadig smuds på tungen.
Højere til loftet i torturkammeret Opfølgeren til det voldsomt roste tredje album, 'Prima Nocte', har fået titlen 'Elektra' efter Sofokles' dystre tragedie om Agamemnons datter, og ikke mindst den term, Carl Jung introducerede i starten af det 20. århundrede - det såkaldte elektrakompleks, der som en pendant til ødipuskomplekset var et udtryk for et seksuelt forkvaklet far-datter-forhold. Navnet er velvalgt på et album, hvor der er højere til loftet i torturkammeret end nogensinde.
LÆS OGSÅ:L.O.C.: »...Hele min jagt på bekræftelse bliver egentlig meningsløs« Det er med andre ord tid til at afføre sig kyskhedsbæltet og finde glidecremen frem. Selvmord-konstellationen med L.O.C. er skrinlagt for nu, og det samme er klagesangen over mandens hjertesorg, der prægede Selvmord-projektets hidtil eneste udspil fra 2009. Det suspekte er tilbage
Nu skal der atter hores og kneppes og knaldes og danses med Djævlen. Og det er nu engang her, Suspekt er allerbedst. Og på mange måder er 'Elektra' både stærk og selvsikker som en forførelse af de bedre. Det er i hvert fald ikke til at høre, at bleskift og hvedebrødsdage er blevet en del af den suspekte hverdag. Allerede fra første linje af det dommedagstunge åbningsnummer, 'Vi brænder byen ned', gør rapper Emil Simonsen bag aliasset Orgi-E det klart, at han har byttet sin fornuft for magi, hvilket er en udmærket velkomst til Suspekts dystre, men også ambitiøse og kanyleskarpe univers, hvor fornuften svarer til Kirsten Rolffes' vindtørre snerpe faster Anna i 'Matador', og magien er det stik modsatte - det sjove, frække og perverse. Det lyssky og forbudte og ja, det suspekte.
Forkullet skriftestol For Suspekt er trekløverets ventil. En forkullet skriftestol for alle de ophobede dårligdomme hjertet kan og vil begære. For Suspekt har stadig et libido på størrelse med Jylland. Og med Andreas Bai Duelund, alias Bai-D's karismatisk snerrende, underspillede rap og Orgi-E's mere konfronterende og aggressive ditto, bliver leveringen ganske enkelt ikke bedre. Den selvsikre magtdemonstration 'Ruller tungt' er ren oldschool nydelse og glider ubesværet over i den herligt frivole hilsen til Klaus Pagh på nummeret af samme navn, som selvfølgelig, fristes man til at sige, ender ud med at være en større hyldest til Suspekt selv end den aldrende skørtejæger. Sådan skal det være. LÆS OGSÅ:Dansk hiphops ypperstepræst rejser til helvede Senere indtager et djævelsk umage par scenen på 'Helt alene', hvor Suspekt får besøg af Den Tjekkiske Filharmoni, der skruer godt op for strygerne, imens dansk rocks notorisk søde pige, Tina Dickow, noget overraskende kigger forbi for at besynge de centralstimulerende stoffers beslag på natten. Og det er faktisk slet ikke så besynderligt, som det måske lyder.
Kikser en sjælden gang Men en sjælden gang imellem kikser det. Den bagatelagtige 'Vi ses i helvede' kommer trods sin skrydende titel og et tempofyldt omkvæd aldrig ud af starthullerne med den forbløffende vage tekst: »Hvis du ikk' er med mig, bare glem mig/ Jeg lever ikke efter, hvad andre folk de forventer«. Så siger vi det. Men efter fire plader i sprogets yderste overhalingsbane er det mildt sagt unødvendigt at understrege, at man er ligeglad med, hvad andre tænker. Det er jo netop det herlige hovmod, der gør Suspekt til de præmiekøtere, de er. LÆS OGSÅ:L.O.C: Mit mest ubehagelige album til dato Ligeledes ufuldbyrdede fremstår albummets covernoter, som er blottet for de tekster, man ellers som lytter hellere end gerne dypper snablen i. De er erstattet af pseudofilosofisk fis som »Skæbnen binder dig. Som en marionetdukke er du fanget i dens lænker«. Blodfattige overflødigheder, der ingenlunde giver dig, undskyld udtrykket, »noget at pille i fissen over«, som gruppen selv bedyrer med vanlig sans for det ublu i 'Klaus Pagh'. Det lyder mere som verdensfjernt navlepilleri og klæder ikke 'Elektra'.
Ren rå fornøjelse Men det sproglige overskud på sangene fejler overordnet set intet, ligesom tredjemand Rune Rasks fingerspidsfornemmelser ved producerpulten er en ren, rå fornøjelse at lægge ører til. LÆS OGSÅ:Undergrundens musik får sin helt egen legeplads Det kan hverken ægteskab eller småfolk rykke ved. Heldigvis.