Blue Foundation-sangerinde udgiver vellykket solodebut

krystalklar. Overgangen til modersmålet fra engelsk glider smertefrit takket være Teglbjærgs krystalklare diktion.
krystalklar. Overgangen til modersmålet fra engelsk glider smertefrit takket være Teglbjærgs krystalklare diktion.
Lyt til artiklen

Det er de færreste, der kan slippe af sted med en kærlighedserklæring som »du dufter af mynte og hav«, men for Kirstine Stubbe Teglbjærg, stemmen fra Blue Foundation, er det en smal sag.

LÆS OGSÅ Hjem igen: Danske sangere genopdager modersmålet som aldrig før

Hendes sarte, ofte hviskende vokal er som skabt til det helt intime univers, der huserer stilfærdigt på Teglbjærgs solodebut.

Overgangen til modersmålet fra engelsk glider smertefrit takket være Teglbjærgs krystalklare diktion. Også selv om den porøse stemmeføring i glimt bliver lige vel anæmisk.

Stor styrke

Men når en ru elguitar eller en bombastisk synthesizer kanter sig vej ind i de intrikate lydlandskaber og bryder nogle vægge ned, bliver det rigtig godt.

Teglbjærgs vokal er skrøbelig, men kun på overfladen.

LÆS OGSÅ Spot Festival offentliggør syv nye navne

Nedenunder hviler en stor styrke, og sange som 'Levende igen' og den vederkvægende 'Lysvæld og sol' er store fornøjelser at opleve folde sig ud for hver ny gennemlytning.

Pernille Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her