Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansksproget. Saybia- forsangeren Søren Huss udgiver 15. oktober sit andet soloalbum.
Foto: MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD (arkiv)

Dansksproget. Saybia- forsangeren Søren Huss udgiver 15. oktober sit andet soloalbum.

Spil dansk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjem igen: Danske sangere genopdager modersmålet som aldrig før

Christian Hjelm, Kirstine Stubbe Teglbjærg, Kristian Leth og Søren Huss har alle genforelsket sig i deres modersmål.

Spil dansk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der findes lyd
Af sorte marker Vinterhimmel
Dis og stille regn og søvn
Og af skumring og varme trappesten
Og af aftentung syren

Kirstine Stubbe Teglbjærg var glad den vinterkolde januardag, hvor hun havde skrevet den sidste linje i sangen ’Drømmenes lyd’.

Hun havde nemlig fundet på et begreb, hun ikke syntes, hun havde hørt før. Aftentung syren. To små ord, der malede et billede af den særlig varme sommeraften, hvor man kommer gående ned ad en villavej og passerer en syren, der hænger tungt ud over hækken og fylder luften med sin kraftfulde sødme. To små ord, som lød helt unikt på det sprog, hun var ved at genfinde efter udelukkende at have sunget og skrevet sange på engelsk i 11 år.

»Det har været en magisk og gådefuld opdagelse at gå ind i det danske sprog. Pludselig kunne jeg begynde at sige noget mere mellem linjerne og bruge farverne og nuancerne i sproget. At skrive på dansk er en følelse af at komme hjem og finde nogle rødder. Mit soloprojekt handler om at finde mine egne ben at stå på, og der er en grounding i det at synge på dansk. Jeg har faktisk længtes efter mit eget sprog«, siger Kirstine Stubbe Teglbjærg.

At skrælle lagene af
Den 39-årige sangerinde er bedst kendt for i 11 år at have været forsanger i Blue Foundation. Med hendes charmerende sløve, lyse sukkerstemme i front for sange som ’Sweep of Days’ og ’Save This Town’ fik gruppen i starten af 00’erne et internationalt gennembrud af den slags, som de fleste danske musikere bare kan drømme om. Med international fanbase, prestigefulde pladekontrakter og en plads på soundtracket til blockbustersuccesen ’Twilight’.

Men når Kirstine Stubbe Teglbjærg til næste år udgiver sit første soloalbum, vender hun for en stund udlandet ryggen for i stedet at vende tilbage til sit modersmål. Det danske sprog kan nemlig noget ganske særligt, mener hun.

Det er hun ikke ene om. Efter at have udgivet fire engelsksprogede plader sammen med The William Blakes sendte Kristian Leth i juni sit soloalbum ’Hjemad’ på gaden. En plade, hvor han, som navnet indikerer, både sprogligt og lyrisk har forladt internationalt farvand for at sætte sejl mod Danmark.

Christian Hjelm, frontmand i det engelsksprogede indierockorkester Figurines, fik anmelderne til at tale om Kim Larsen og stolt dansk sangskrivertradition, da han i september udgav sin solodebut, ’Før vi blev lette’. Og på mandag udkommer så ’Oppefra & ned’, det andet dansksprogede soloalbum fra Saybiaforsangeren Søren Huss, der også startede sin karriere på engelsk.

At skrive på dansk er som at finde sine rødder.

For Kirstine Stubbe Teglbjærg har det danske sprog været med til at tegne en tydelig streg mellem fortiden i Blue Foundation og fremtiden som soloartist. Da hun stod alene med sin egen lyd og sit personlige projekt, gav modersmålet pludselig bedst mening. Med det danske sprog kom hun tættere på. Uden at rende ind i sproglige misforståelser.

»Det føles mere intimt for mig at arbejde på dansk. Det er, som om der bliver skrællet et lag af på dansk«.

»Man kan sammenligne det at skrive tekster på engelsk med at spille et instrument, som man ikke mestrer særlig godt. Man har hele tiden sit fokus låst fast på, hvordan man skal gøre det. Hvordan skal jeg sætte fingrene, slå strengene an eller blæse? Med dansk som mit instrument spiller jeg bare«.

Uden kondom
Samme oplevelse havde Søren Huss, da han i 2010 udgav sit første soloalbum på dansk. På ’Troen og ingen’ så den 37-årige musiker vreden og sorgen i øjnene, tre år efter at han havde mistet sin kæreste i en trafikulykke, hvor parrets datter også blev hårdt kvæstet.

Albummet rummede stærkt personlige sørgesange og kunne af den grund kun skrives på dansk, siger han. På engelsk skraber man nemlig kun overfladen af sproget, og teksterne bliver hurtigt banale og »propfyldte med klicheer«. Og det var hans solosange for vigtige til.

»Undervejs kunne jeg mærke, at det engelske sprog bare ikke slog til. Jeg havde brug for mere nærvær og mere fortrolighed med det sprog, jeg skrev på. Og det kunne jeg kun få ved at skrive på mit modersmål. Sproget, jeg tænker, føler og drømmer på hver eneste dag«, siger han og henviser til et vers fra nummeret ’Intet er, intet bliver’ fra hans solodebut.

Der er intet så formålsløst
som at holde døren på klem
Til et loft med støvede kasser
fyldt med farvestrålende tøj

»Ordene her handler om ikke at trække fortiden med ind i nutiden. At man skal lukke dørene til nogle ting og ikke lade dem gennemsyre nuet. Jeg tror ikke, det ville klinge på samme måde i min krop, hvis jeg sang dem på engelsk. Ens modersmål når bare så hurtigt hele vejen ind«, forklarer han.

Han havde ellers skrevet og sunget på engelsk på Saybias tre plader, der alle opnåede stor kommerciel succes både nationalt og internationalt. Bandet var drevet af drømmen om at komme til det store udland, sælge mange plader og ikke være begrænset af en målgruppe på fem millioner. Så selvfølgelig måtte sproget være engelsk.

Men det var først, da Søren Huss begyndte at skrive på dansk, at han for alvor følte sig hjemme. Ordene kom tættere på, og han kunne ikke længere gemme sig.

»Så var det lige pludselig ligesom at bolle uden kondom. Det var som at mærke sproget og mærke sangen ægte for første gang. Det var virkelig en åbenbaring«.

Fik et sprog foræret
Der var også flere anmeldere, der påpegede, at det danske sprog åbnede op for et mere personligt univers, da de tog Christian Hjelms album ’Før vi blev lette’ under behandling. Og det overraskede egentlig Figurines-frontmanden lidt. Det var nemlig aldrig meningen, at pladen skulle være et personligt bekendelsesprojekt.

»Jeg føler egentlig, at jeg kredser om de samme emner som på engelsk. Håbefuld melankoli med et glimt i øjet og kærlighed, der tabes og genfindes. Men jeg kan fornemme, at folk føler, at de bliver lukket ind på en anden måde, når jeg synger på dansk. At det rammer stærkere«, siger han.

Siden det nordjyske indierockband Figurines blev dannet i midten af 1990’erne, har gruppen lavet syv engelsksprogede album, spillet et hav af koncerter uden for Danmarks grænser og er blevet rost i anerkendte udenlandske musikmagasiner.

Og netop på grund af orkestrets forankrede internationale lyd stod det klart for Christian Hjelm, at han skulle synge på dansk, hvis hans soloprojekt ikke bare skulle blive en omgang Figurines light. Og da han først kom i gang med at skrive på dansk, var det, som om stroferne væltede ud af ham. Sitrende nyforelsket i sit modersmål skrev han tre sange til sit kommende album på to dage.

»Da jeg gik over til dansk, følte jeg, at jeg fik et sprog foræret. Jeg har skrevet på engelsk i så mange år, så da jeg begyndte at skrive på dansk, tænkte jeg: Nå ja for fanden, den der sætning! Og det der ord«, siger han og giver et eksempel fra sit seneste album:

Alle ting som vi siger, ting som vi gør
vil vi glemme, hvordan det var før
Før vi blev lette
Før vi blev lette

»Hvis du oversætter ’Før vi blev lette’ til engelsk, så ... Jamen, det kan man slet ikke. Men på dansk tænker man: Hvad er det for noget? Var det en tid, før det hele blev for let? Eller før vi blev for dovne? Skinnede vi ikke nok igennem? Eller blev man for let i vægt, så man bare fløj af sted? De tre ord kan betyde så meget«.

International lyd
Da beat, rock og folk-kulturen kom til Danmark op gennem 1960’erne og 1970’erne, var navne som Steppeulvene, Gasolin’ og Røde Mor med til at gøre dansk til rockens mest troværdige sprog. Det engelske overlod de til popmusikerne.

Men igennem de følgende årtier, hvor indflydelsen fra international musik steg, vendte flere og flere danske musikere modersmålet ryggen. Og så var der dem, der vekslede frem og tilbage mellem de to sprog. For eksempel populære popmusikere som Thomas Helmig og Sanne Salomonsen, der i løbet af 1980’erne og 1990’erne sang nogle af deres største hits på engelsk.

Og selv om netop den danske rock har haft en renæssance de seneste fem år, forestiller musikeksperten Fabian Holt sig ikke, at en bølge af dansksproget rock snart skyller ind over Danmark. Globaliseringen fortsætter, og danske musikere vil fortsat have ambitioner om at være internationale, siger Holt, der forsker i musik og populærkultur på Roskilde Universitet.

Han mener nærmere, at der er tale om en flok musikere, der gerne vil udvikle sig som kunstnere og derfor prøver modersmålet af. Som gruppe har de det til fælles, at de er præget af den indierock, der voksede frem omkring især newyorkerkvarteret Brooklyn ved årtusindeskiftet. De har identificeret sig med den internationale lyd, lært den og fået anerkendelse for den.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var som at mærke sproget og mærke sangen ægte for første gang.

»Men den genre har ikke udviklet sig så vanvittig meget siden, så for konstant som kunstner at være i en kreativ udvikling kan sproget være et forsøg på at opdage nye sider af sig selv og verden«, siger Fabian Holt.

Han mener, at årsagen til, at danske tekster ofte virker mere autentiske på lytteren, er, at en sangtekst på engelsk bliver en fortælling, man har overtaget. Det virker som en efterligning at synge ’I love you’, mens de samme ord på dansk lyder som noget, der kommer fra sangerne selv og deres hverdagssprog.

»Musikken og det engelske sprog er en måde at skabe kontakt med den internationale scene på, og det engelske er derfor noget, man stræber efter at være. Dansk er noget, man er«.

Få, men gode ord
Netop fordi dansk er det, man er, er der fordele i at skrive sange på dansk. Den fælles forståelse, der ligger i modersmålet, betyder, at man kan sige en masse mellem linjerne. I det hele taget kan man i dansk bruge færre ord, fordi hver enkelt glose siger mere, mener Kirstine Stubbe Teglbjærg.

»Jeg kan skabe flere kondenserede billeder, hvor der er ekstremt meget information i få ord, fordi det bliver sat sammen på den måde. Jeg kan trænge dybere ind i sproget, og det har været vanvittig inspirerende for mig«.

Og selv om man ofte hører, at det engelske sprog er mere nuanceret, og at der er flere ord at vælge imellem, når man skal skrive sange, er mængden af ord ikke afgørende, mener Kristian Leth.

»Dansk er et af de mest komplicerede sprog at forstå for udefrakommende, netop fordi der er få ord. Men de ord kan til gengæld betyde mange forskellige ting. Vi opererer meget med tonefald og ordstillinger, som giver uendelige variationer. Det gør jo dansk til et spændende sprog, fordi der er mange korte, små en- og tostavelsesord, som man kan lave alt muligt med«, forklarer han.

Med blandt andet to digtsamlinger i bagagen var det danske sprog langtfra fremmed for Kristian Leth, selv om musikudgivelserne med The William Blakes og aliasset Baron Criminal har været engelsksprogede. Men hvor The William Blakes’ tekstunivers beskæftiger sig med religion, politik og mystik, finder den 32-årige musikers soloplade sted i et mere ensomt og følsomt rum.

Teksterne handler om hans eget liv og historie i stedet for det store uudgrundelige univers, forklarer han. Det var oplagt at skrive teksterne på dansk, når de skulle handle om livet i Danmark – for eksempel om Storebæltsbroen:

Storebæltsbro Den er ligesom os to Hverken her eller der, den er meget mere Mere end det vi ser Derfor er den svær at reparere

»Det ville være mærkeligt at behandle sin egen historie på et fremmedsprog«, som han siger.

Modersmålet når bredere ud
Der er andre positive konsekvenser af de danske musikeres sprogskifte end kunstnernes egen personlige udvikling, mener Fabian Holt. Det danske sprog betyder, at musikken for mange virker nemmere at forstå og mere tilgængelig. Et skifte til dansk giver derfor musikerne mulighed for at nå bredere ud i Danmark. Måske vil det endda motivere andre danske musikere til at prøve modersmålet af.

»Det kan få betydning for den rockscenen, at nogle af de mest anerkendte artister nu synger på dansk. Inden for kunsten betyder rollemodeller meget, og de kan overbevise andre om at gå samme vej«, fortæller forskeren.

I så fald vil nogle måske være nødt til at vende om på hælene igen. Selv om man er dansker, kan det nemlig stadig være mere skræmmende at skrive på dansk end engelsk. Det er Sune Wagner fra den danske duo The Raveonettes et eksempel på.

Hans første soloalbum på modersmålet, ’Wagner’ fra 2008, blev rost af kritikerne og fik blandt andet fem ud af seks stjerner i nærværende avis for sin sitrende følsomhed og ærlige tekster. Alligevel aflyste Sune Wagner pludselig alle sine koncerter og sluttede brat sin danske solokarriere, inden den for alvor var kommet i gang. I en undskyldning til sine fans på Myspace, beklagede han, at han ikke kunne fylde store danske sangskrivere som C.V. Jørgensens og Kim Larsens sko.

Og det er langt sværere at skrive tekster på dansk end engelsk. Det mener Kristian Leth i hvert fald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis man normalt går rundt med en idé om sig selv som en rimelig veluddannet og bevidst person, som ved alt muligt om udenlandsk rock, så møder man sgu væggen, når man skal til at skrive danske tekster. Der skal altså noget til, før det dur poetisk«.

Fordi vi har modersmålet inde under huden, kan man ikke hoppe over, hvor gærdet af lavest, siger han. Det er nemmere at »slippe af sted med mord« på engelsk, som han siger.

»På engelsk kan man sige: Hey you, wauw wauw. Og så er teksten i gang. Det er svært på dansk at sige: Hej med dig, wow wow«.

Man har altså flere muligheder på dansk. Til gengæld skal man vælge sine ord med omhu, forklarer han.

»With great power comes great responsibility, som Spider-Mans onkel siger. Og det er det, man står over for i det danske sprog«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden