Stolt fremviser Michael Falch på omslaget, hvordan landlivets plovfurer har gravet sig dybt ned i hans solhærdede ansigt. Med en laset festguirlande med små kulørte lamper hængende som pigtråd om halsen.
»Jeg går gennem rustne gader/ der før sang min yndlingssang«, synger Falch på ’I min barndoms land’. Et land, der er ribbet og tømt, og hvor centrum er tæret bort.
Men ligesom man ikke kan holde en god mand nede, kan man heller ikke holde Michael Falchs optimisme nede.
Så efter at have kørt skummel omkring med ’Blues på motorvejen’ og funderet over konspirationsteorier, nyhedsbombardement og taget både Elvis, Michael Jackson og Johannes V. Jensen i ed når Falch hjem og synger »Juhuuu«, ’Vi er her endnu’, så man føler, at man har været der alt for mange gange før.
Forbyd Københavner-hyldest
»Vi er er nødt til at ha’ fremtid i forruden«, som han kort og godt konstaterer på ’Lavland’, mens han pudser sin røde Volvo Amazon.
Denne blanding af sammenbidt problematisering og ukuelig omkvædsoptimisme er en opskrift, som Falch atter benytter på ’Sommeren kom ny tilbage’.
Et veloplagt og på godt og ondt afvekslende album, der på ’Blues på motorvejen’ giver en gammel opskrift ny kant, men andre steder spiller et par unødigt sikre kort fra sangskriverflinkeskolen, der forhindrer albummet i at nå helt op til de skyer og himle, som suser hen over flere af sangene.
Den gamle Falch var bare rock'n'rollNu må det altså snart forbydes ved lov, at alle partout skal have en hyldest til København på deres nye album! ’Hovedstad’ er bestemt en behjertet hyldest til Danmarks lille storby, men Michael fra Malurt har ligesom været der før.
»Jeg selv flygtede langt ud i kanten/ til samfundets yderste plovfure/ Stak af fra dit stikkende neonblik/ der lokkede mig til mere end jeg turde«, synger Falch ærligt og interessant fra provinsens perspektiv, men musikken er den samme gamle gjaldende hyldestmelodi, som alle glade københavnere nu skal skråle med på til koncert.
Doseret følsomhed
Ikke at kunne lade det gode gamle ligge er Falchs bløde punkt. Selv de hårdeste pointer får alt for tit en undertone af gæv sentimentalitet, som gør en pludseligt opdukkende og enkeltstående Tom Waits-skrammelpastiche som ’Næsten som at være der selv’ komplet musikalsk utroværdig.
Det er, når ærligheden også musikalsk får lov til at træde mere nøgen frem, Falch gør størst indtryk på et album, hvor han som sangskriver har mange fine øjeblikke.
’Svar skyldig’ er en skarp kritik af den danske ironi, hvor pointen for en gangs skyld er, at sangeren bliver os svar skyldig.
Nye danske popudgivelser er forvrøvlede og forførendeDen på en gang blide og skarpe iscenesættelse af musikken svarer til gengæld velgørende præcist. Sange som ’Dit ansigt er et digt’ og ’Hvis bare’ anslår nye toner, hvor strygere og rå guitarer åbner op for en overraskende nysgerrig vokalist i den rutinerede Falch.
Den følsomhed, han doserer med præcision i den nostalgisk solflimrende titelsang med tekst af F.P. Jac, Falch og Poul Krebs, er bare en smuk sang om at finde tilbage øst for paradis på en strand ved Kattegat.
En sang, som leder fint hen til albummets sarte lille slutpunkt, ’Suk hjerte’. Der er simpelthen en fin og fornem sans for både musikkens og tilværelsens poesi på ’Sommeren kom ny tilbage’, når først Falch efter fire numre dropper sikkerhedsselen.
Ikke kun fortid
Det er de sikre Michael Falch-hits, hvor han synger med Springsteen og Malurt-patos bimlende fra stemmebåndet, som igen har trukket håndbremsen i Falchs røde Amazon.
’Blues på motorvejen’, ’I min barndoms land’, ’Vi er her endnu’ og ’Hovedstad’ er for de tre sidstes vedkommende så velprøvet Falch classic, at det halve kan være nok.
Men ’Sommeren kom ny tilbage’ er paradoksalt nok et udspil, hvor det er de store, der ender med at blive de små, og vice versa.
Det er i de mindre og udadtil mere beskedne sange, man for alvor fornemmer, at der ikke kun er fortid, men også »fremtid i forruden« for Michael Falch.
Der er et afsæt til noget nyt i de udfordringer, Lars Skjærbæks arrangementer præsenterer Michael Falch for, og i den åbenhed, han har taget udfordringen op med.
fortsæt med at læse
