Der var en gang hvor verden var enklere. Hvor politiske partier holdt sig til deres plads på højre-venstre-aksen, historien blev trukket på en lige linje og musik kunne inddeles i genrer. Okay, det er længe siden nu, men i selskab med Neon Neon og Autechre bliver man mindet om, at verden slår knuder på sig selv. Hvor engelske Autechre ikke gør det lettere, når de på grænsen til det anstrengende findyrker kompleksiteten i musikmaskinen, rejser Neon Neon lånelystigt rundt i fortiden, så man bliver forunderligt forvirret. Med hiphoppens samplinger som metode og det let tilgængelige musikhistoriske bibliotek, digitaliseringen har skabt, er de musikalske kategorier ved at falde sammen. Der er ingen regler, alt kan mikses og ekkoet af fortiden bliver vredet gennem nutidens valser.
Sød soul og velsvungen New Wave
Det er lige præcis, hvad den amerikanske hiphopproducer Boom Bip (Bryan Hollon) og den walisiske Super Furry Animals-sanger Gruff Rhys som duoen Neon Neon gør på deres fremragende ’Stainless Style’.
Albummet er en konceptsag på 12 skarpe skæringer, der tegner sig som en forestilling om den afdøde bildesigner og playboy, John DeLoreans tumultariske liv. Et liv i overhalingsbanen, hvor bilerne skød fart på lige dele kokain og benzin, mens damerne spandt kælent i passagersædet.
Og den gnistlette livsførelse med de natsorte slagsider er perfekt ramt af Neon Neon, der hovedsagelig dyrker elektropoppens 1980’er-dyder, men ikke går af vejen for at smide lidt sød soul, timberlandfunk eller velsvungen New Wave i bagagerummet.
Højt niveau Efter det indledende cinematiske synthesizertema, hvor keyboardets krystallyde farer gennem luften over den insisterende rytmebund, lægger Neon Neon hårdt ud med en hit-potent slagserie.
