Guitaren skal selvfølgelig med på coveret. Og være i centrum. Det er den, det hele handler om nu. Lil Wayne er ellers en de sidste fem års mest stilskabende, opfindsomme og suveræne amerikanske rappere – et fantom af kvikke rim og skarpt skårede leveringer over spartanske beat, der gang på gang har sat resten af hiphopverden til vægs med ny lyd, nye salgsmetoder og ikke mindst konstant nye udgivelser. Men nu har han besluttet sig for at lave en rockplade. Gå i stor bue udenom På coveret af ’Rebirth’ ligger han og slænger sig med sin nye, bedste ven, elguitaren, i en guldornamenteret sofa. Det sidste skal vist ligesom understrege: jeg er så stor og velhavende en hiphopstjerne, at jeg har råd til at lave et rockalbum. Også selv om det er dårligt, kan man tilføje. Efter flere måneders udsættelse – og i øvrigt et par uger før Lil Wayne skal ind og ruske tremmer for ulovlig våbenbesiddelse – er ’Rebirth’ så nået frem.
Men uanset om man kan lide at sætte sin cap på sned til et hiphopbeat eller trække i et sæt slangeskindsstøvler til takten af en firecylindret rockmotor, bør man gå i en endda meget stor bue uden om Lil Waynes malplacerede forsøg på at genopfinde sig selv som rockstjerne. Bedre end pistolrapperne Som teenager var Lil Wayne endnu en gennemsnitlig gangsterrapper fra the dirty south, hvor lyden er rå og teksterne bramfri. Men i 2004 blev han pludselig et nyt central punkt i det amerikanske hiphoplandskab.
