De er efterhånden kommet vidt omkring og temmelig langt væk hjemmefra, søstrene Bianca og Sierra Casady. Siden deres æterisk folkede 2004-debut ’La Maison de Mon Rêve’ har de album for album forladt den forbigående freak folk-scene i New York, og bevæget sig ud det spraglede amerikanske musiklandskab.
Her er klaveret fyldt med gamle jazztoner, vinylerne skratter af forsvunden soul, keyboardet kan igen spilles med barnlig begejstring og hiphoppens beats skubber enhver luftig melodi lidt på vej. Kludetæppe af genrer På deres fjerde album har de ligefrem skiftet pladeselskab og er rykket helt ud vestpå til Sub Pop i Seattle.






























