Den svenske popveteran Eric Gadd har ikke helt ungdommen, men stadig både sine soulede falset og energien til at lave plader. De strutter bare ikke af overskud, men har et sløvt præg af pligter over sig. I det svenske poplandskab er Gadd en institution, der i start-1990’erne buldrede internationalt igennem med sin blåøjede soul-pop og den friske albumtitel ’Do You Believe In Gadd’.
Nu er han efter et smuttur på svensk på den to år gamle ’Stockholm Står Kvar Men Jag Ligger’ tilbage på engelsk og har ifølge albumtitlen rejst sig op. Bare ikke musikalsk. Hæs popcharmør Med ti album bag sig ved Gadd, hvordan en popsang skal drejes for bare at tage sig hæderligt ud. Og på det nye album viser Gadd, at han har stadig har en popcharmør gemt i sin lyse, lidt hæse vokal.




























