På min reol står en massiv bog med navnet ’Morfeus – digte & poetik’. En kvadratisk krabat, hvor siderne er fulde af digte, ordspil og erindringer, der vender, drejer og snor sig grafisk, så man ikke aner, hvad er er op eller ned, frem eller tilbage. Den er skrevet af Niels Lyngsø. Dengang i første halvdel af 00’erne, hvor han var lyrikanmelder her på avisen, holdt foredrag om poetiske showmen som Per Højholt, selv var en højpandet poet og i øvrigt anmeldte Jokerens bog med raptekster under navnet MC Lyngsø: »Du kalder det rap/ men det er crap«. Pointen var kort og klar: Hvis det udgiver sig for at være en digtsamling, bliver det målt sådan. Som Lyngsø siden har sagt: »Det må man finde sig i, når man skifter scene«. Nu er verden vendt på hovedet, og det er Niels Lyngsø, der skifter scene. Fra de labyrintiske digte på reolen til den svære balancegang ud i hiphop. Tunge nosser I undertrøje er han steget ned fra de akademiske tinder og trådt ind i rollen som rapperen Stemmejernet. En nyudklækket ælling på den danske rapscene, der sætter fra med smøren ’Tunge nosser’: »Her kommer stemmejernet/ I kan godt glemme hjemmeværnet, og det fine poesipoliti må gå i hi/ Den lille avantgarde må se, om den kan klare det/ de hårde rappe drenge kan rende og hiphoppe/ for stemmejernet er klar til at tiptoppe«. Med andre ord: Flyt jer, hængerøvsdrenge, nu skal Lyngsø vise os, hvor hiphopskabet skal stå. Man kunne godt kalde det modigt, hvis ikke det var så anstrengende. Nu er det bare dumdristigt. Beatet er ofte simpelt og lyden spartansk på de 11 tørre tracks, hvor Stemmejernet lader ordene hamre løs i multirimende guirlander: »Yeah, vi er i gang-gang/ så lyt til en gong-gong fra Hongkong/ en sing-a-long fra Sing Sing/ Og få et kik på mit bling-bling/ og på King Kong/ der spiller ping-pong med Don King«. Fortænkt ordgymnastik Inden for hiphop genkender de fleste måske stilen som Malk De Koijns domæne, men hvor Malk de Koijn tegner et surrealistisk danmarkskort med fantasiens pen, fortaber Stemmejernet sig i sprogets form og kværner løs med sit ordgejl. Det er fortænkt ordgymnastik, hvor der er styr på metrikken (også i den grad), men det flyder aldrig ubesværet.
En god eller mere erfaren rapper ville have et flows afslappede og fjedrende tråd i rimets modrytme til beatet, men hos Stemmejernet hænger tungen ud af halsen. På mere end en måde. Med inspiration i bl.a. den numsevippende genre reggaeton er ’sigdetvidere’ en kropslig affære. Beatet skabes som manipuleret human beatboks, hvor sætninger som ’Tjek mit pis’ formes til rytme og teksterne damper af liderlighed:
