0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Primal Scream genudgiver sange dyppet i syre

Ny cd-boks perspektiverer både styrken i ’Screamadelica’ fra 1991 og det, der siden gik galt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 MARTIN BUBANDT (arkivfoto)
Foto: MARTIN BUBANDT (arkivfoto)

Fest. »We wanna be free, to do what we want to do ... and we want to get loaded, and we want to have a good time!« Det var et af budskabene bag 'Screamadelica', der nu genudgives med masser af ekstramateriale. På billedet ses forsanger Bobby Gillespie.

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en muskuløs fanfare, Primal Scream får fyret af i 20-året for ’Screamadelica’.

Et overdådigt samlerobjekt med en kort dokumentarfilm og tre ekstra cd’er, der tilsammen markerer det oprindelige albums funklende kvalitet og samtidig påpeger dets indbyggede svagheder.

På en måde kom Primal Scream sent ud af stoftågerne i studiet. Da ’Screamadelica’ endelige slap sine rocksange løs hen over et tilbagelænet rytmespor af congas, soul klaver og markerede hornstød, var rave’n’roll-festen på sin vis allerede slut.

Madchester-scenen sang sløret på sidste vers, Stone Roses havde inspireret og Happy Mondays allerede lavet det definerende album ’Pills ’n’ Thrills and Bellyaches’.

Fik enorm betydning
Nu fik ’Screamadelica’ alligevel enorm betydning som rambuk ind til massekulturen, og når man her 20 år senere genhører albummet, kan man genkende forløberne, men også finde en hel unik tekstur af psykedelisk garagerock, storladen gospel, indisk sitarspil, jazzede rumrejser og rockende rythm’n’blues, som The Rolling Stones lavede den.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere