Når TV 2 Zului aften viser et remix af prisfesten Danish Deejay Awards 2011, kan man se, hvordan det gik, da dj’en og produceren Kato var rekordnomineret til hele otte priser. Et antal, der understreger Katos status lige nu. Bare et år efter debutalbummet ’Discolized’ kommer vol. 2.
LÆS OGSÅ Dance-prinsesse skuffer med hitfattigt album
Et dobbeltalbum med et par nye kompositioner, et par opkog af de gamle og en samling af remixes af hits fra Medina, Carpark North og Hej Matematik (der langtfra fremstår som indlysende gode ideer alle sammen).
Pumpet
På egen hånd er Kato stadig leveringsivrig i både housepumpende dance over pianotemaer og technotrancepassager med de tungere beats, men det store skift for Kato er de danske glosers udbredelse.
Rapperne Uso og Johnson får nu selskab af Clemens (i pænt god form), mens de danske dancedronninger Ida Corr og Camille Jones slår stemmerne sammen på det centrale hit ’Sjus’.




























