Overtatoveret gangsterrapper har mistet pusten

Tilbage? Lil Wayne er tilsyneladende i vildrede i forhold til, hvor hans musik skal  bevæge sig hen.
Tilbage? Lil Wayne er tilsyneladende i vildrede i forhold til, hvor hans musik skal bevæge sig hen.
Lyt til artiklen

Typisk for tiden var det damerne, der på stiletter og i vild udklædning stak af med både priser og opmærksomhed, da MTV uddelte VMA-priser i søndags. Katy Perry samlede priser ind i samme hast som tempoet, hvormed hun skiftede mellem underlige hatte, Lady Gaga forvandlede sig til en dreng, mens Beyoncé overstrålede dem alle med et Motown-swingende show og satte emotionelt punktum ved at knappe jakken op og røbe sin graviditet. Oh Mama! Men det var en lille mand, der fik æren af at slutte MTV-løjerne af. Tatoveret hoppebold Kun iklædt et par leopardbukser, der hang halvt nede på lårene, syreblå underbukser og knaldrøde sneakers sprang Lil Wayne rundt på scenen, som var hans tatoverede overkrop en hoppebold, nogle havde tyret ind i salen.

Og de færreste hørte ham autotune-croone balladen ’How to love’ fra hans nye album ’Tha Carter IV’, da censuren beepede det meste væk. På den måde var intet forandret ved Lil Wayne. Det er der meget andet, der er. For bare et par år siden havde det været Lil Wayne, man havde talt om på nettet i dagene efter showet. Ikke fordi det var en mindeværdig optræden, men dengang var Lil Wayne bare på toppen som hiphoppens mest vitale, frække og opfindsomme rapper. Gigantiske fejltrin Søndagens badutspring kunne ligne et næsten desperat forsøg på komme tilbage på den trone. Men bedømt ud fra to aktuelle udgivelser er det ikke sikkert, at den unikke rimsmed og tikkende bombe egentlig vil være hiphoppens chef igen. Et par gigantiske fejltrin har sendt Lil Wayne om bag i køen for opmærksomhed. Først begik han hybris med det katastrofalt guitarrockende album ’Rebirth’ i starten af 2010.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her