I løbet af 2011 gjorde de to store streamingtjenester, Spotify og Wimp deres indtog i det danske musikunivers. Man kunne høre, hvad man ville, men da året var omme, viste Wimps årsopgørelse, at vi streamer nøjagtig det samme, vi køber: Rasmus Seebach, Adele og Medina. Så kunne man let være en sur anmelder med den tro, at de to streamingtjenester blot plejede det velkendte refræn og holdt trygheden ved lige, mens rodnettet af mere besynderlige og idiosynkratiske udgivelser måtte klare sig i mørket uden for den fagre nye fremtid. Men man skal passe på sine fordomme, skal man. Da jeg gik på opdagelse i streamingtjenesternes endeløse bibliotek, dukkede der albumaktuelle navne op, man ikke lige finder på listerne over de mest streamede album. Kontrastfulde kompositioner Den første sære gevækst, man kan støde på ude i Spotifys randområder, er Andreas Führer. Som en del af musikerkollektivet Yoyooyoy er Führer en afsøgende musiker med vilde greb om tonerne – fra håndklukket guitar i folk-traditionen til knurrende saxofoner, hvæsende støj og indiske droner. Lejlighedsvis tilsat et smørret grin og naivistiske sange, der snor sig melodiske rundt i det uforudsigelige musikalske væv.

På ’The Ham’ er man hensat til en sejlende leg med The Magnetic Fields’ kabaretsange, ’Deal With the Devil’ er industrielt hakkende postpunk i en grov kollage af Einstürzende Neubauten og deprimeret Nick Cave, mens vi slippes ud af den forfaldne fabrik og får grønne enge under tæerne på den akustiske guitarsang ’Stribet glat stribet’. Med disse tolv kontrastfulde kompositioner har Andreas Führer skabt en dunkel tvilling til yoyooyoy-kollegaen Frisk Frugts sammenfletning af afrikanske traditioner og dansk naivisme. De er beslægtet i deres ubesværede leg med sang, form og indfald, men Führer er mere om sig, tungere i sindet og anderledes kantet i melodierne. Men ikke mindre interessant som øreåbnende fornøjelse. Melodisk mørke Det andet anderledes knopskud i streamingtjenesternes underskov var danske Of The Wand & The Moon. Bag det mystiske navn gemmer sangskriveren Kim Larsen sig. Nej, ikke den skrålende nationalkæft, men sangeren fra Amager, der i 1990’erne var guitarist i undergangs-metalbandet Saturnus.