Siden amerikanske MGMT for fire år siden leverede en åbenbaring af skødesløs synthpop på debutalbummet, ’Oracular Spectacular’, er de sejlet ned ad en anderledes bedøvende flod af psykedeliske lyde.
LÆS ANMELDELSE
Kritik 'MGMT' debuterer med ren og klar vellydEfter toeren, ’Congrulations’, lignede det dog et skridt tilbage i den popmelodiske retning, når MGMT nu igen arbejdede med lydshamanen David Friedman.
Men MGMT har åbenbart besluttet sig for ikke at skrive flere stinkende hits og nøjes med at forvilde sig ind i Friedmans bulede lydarkitektur af brummende kazoos og ustabile casio-synths. Uden at have et par hæderlige sange med.
MGMT's syreopkog lyder forbløffende godtAt lyde som et kassettebånd glemt i solen har sin egen hallucinerende charme, men der mangler retning i den bisværm af krøllede lyde på eksempelvis ’Astro-Mancy’, og selv en fængende kalkering af The Kinks på ’Introspection’ drukner i lyd-onani.
Så er det er svært at slette billedet af en flok hipstere, der piller sig selv i navlen.
fortsæt med at læse
