Newzealandsk teenager lægger ud med sensationel debutplade

Lorde. Med singlen 'Royals' har Lorde allerede væltet Miley Cyrus og Katy Perry af hitlisterne.
Lorde. Med singlen 'Royals' har Lorde allerede væltet Miley Cyrus og Katy Perry af hitlisterne.
Lyt til artiklen

Det er næsten lidt sent at skrive, at den 16-årige newzealænder Lorde bliver den næste store popsensation. For med singlen ’Royals’ har Lorde allerede væltet Miley Cyrus og Katy Perry af de amerikanske hitlister.

Lorde er en sensation. I en overbelyst og sukkerstrøet popverden er hendes debutalbums minimalistiske electropop en afsondret lomme af hypnotisk mørke.

Dronningen af 'twerk' laver identitetsløs popplade

I et kryds mellem The Xx’s spøgelsessynth og Beach Houses bedøvende dybe vokal synger Lorde med poetisk pen om udsvævende teenageliv, både frastødt og fascineret af verden omkring hende.

Hendes gotiske udtryk kan sagtens udvikles mere, men som en sort neonblomst i livets udkantsområde lægger Lorde sensationelt ud.

Simon Lund

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her