Når Miley Cyrus rækker tunge, tager hele det bornerte USA sig til hovedet.
Derfor tager hun sig selv i skridtet, synger om at feste på designerdrugs og twerker det bedste, hun har lært. Hvilket ikke er meget, men nok til at veksle den kollektive hovedrysten til et forarget ramaskrig. Bagefter griner hun hele vejen op ad hitlisterne.
Det er historien kort om Miley Cyrus i 2013.
LÆS OGSÅ Musikredaktøren: Miley Cyrus nedsmeltning på åben skærm var vel målet?
Den er der ikke meget musik i, men der er masser af oprør og afvisninger af det voksne Amerikas (dobbelt)moral. Som hun gør klart på Rihanna-pastichen ’We Can’t Stop’: »It’s our party, we can do what we want«.
Og man forstår hende!
Rundt på gulvet i Cirkus Cyrus
Når Miley Cyrus ryger bong eller smider tøjet, gør hun ikke noget, lige netop Rihanna ikke har gjort flere gange før. Uden ramaskrig.
LÆS MERE
Gådefulde Rihanna tager os med i privatenMen fra 2006 og fem år frem var Cyrus Disney-stjernen Hannah Montana. Det gør en forskel. For de bekymrede kritikere, men så sandelig også for Cyrus selv.
Miley Cyrus var en dåselatterfantasi af nydelig opførsel. Dét image river hun over på hele sin generations vegne ved at lade sig tørbolle på scenen under et prisshow, optræde nøgen i en musikvideo og blive fotograferet halvpornografisk af Terry Richardson.
Med lige dele forfærdelse og frydefuld spænding har de sociale medier og kommentatorer hidset sig op over 20-årige Cyrus og låst hende i offerrollen som en afsporet barnestjerne i stil med Britney Spears.
Kæledæggen, der voksede fra Disney, fylder 20Der er bare noget, der ikke stemmer.
Cyrus handler ikke som et offer, men går målrettet efter grænseoverskridende opmærksomhed. Som hendes hånende kommentar om Sinéad O’Connors psykiske lidelser, da O’Connor forsøgte at kramme det onde ud af Cyrus i et åbent brev. Det var grove løjer, men Cyrus er åbenlyst færdig med at lytte til velmenende voksne.
LÆS MERE
Popfight: Sinead O'Connor advarer Miley Cyrus mod at prostituere sigModsat de bekymrede formodninger ligner hun faktisk en, der har taget kontrol over sit surrealistiske popstjerneliv. Hvem siger, at hun ikke morer sig kosteligt i mediemanegen for tiden?
Musikalske forklædninger
Det må man håbe, for lige så radikal, kulørt og determineret er musikken på Cyrus’ tredje album nemlig ikke.
De 16 elektronisk drevne tracks virker en anelse rådvilde i en søgen efter de hit, som titlen lover. Der søges inden for soulballader, sydstatshiphop og masser af EDM, men Cyrus brænder ikke igennem som sanger, men har en del udfald.
LÆS OGSÅ Miley glæder sig til at droppe Hannah Montana
Teksterne er gennemsyret af hendes oprørstrang, og ind imellem dance-produktionernes dybe bas rammer hun både poppens øverste lag med den storslåede ’Wrecking Ball’ og solar plexus med Pharell Williams’ country-hoppende ’4x4’. Miley Cyrus får i sine forskellige forklædninger dyrket sin kærlighed til meget af tidens pop, men kommer ikke med ret meget selv.
Efter adskillige timer i selskab med ’Bangerz’ har man en fornemmelse af, hvad der farer rundt inde i en 20-årig amerikaners hoved, men ingen idé om, hvad Miley Cyrus’ musikalske svar er til al den opmærksomhed.
LÆS ANMELDELSE
Charmeforladt amerikansk ungdomsfilm er glat, lækker og ligegyldigHvis Miley Cyrus vil op i ligaen med Madonna og Rihanna, er hun nødt til at levere musikalsk på et niveau, der kan matche den mediestorm, hun har orkestreret til perfektion. Indtil videre ligner hun et interessant generationsportræt, der mangler et soundtrack.
fortsæt med at læse
