Året slutter som det startede. Med en bagholdsangreb af en udgivelse fra en af musikhistoriens sværvægtere. Tilbage i januar var det David Bowie, der uden så meget som et røgsignal inden brød årelang tavshed og udgav en single med album på slæb. Natten til fredag gentog Beyoncé kunststykket.
Det ene øjeblik var musikpressen ved at sætte punktum for status over året, der jo var gået. Det næste ligger en besked i indbakken om, at Beyoncé har udgivet sit femte soloalbum på iTunes. Så kom internettet på overarbejde! Det skummede hysterisk over af begejstring og generel forvirring. Viral markedsføring finder stadig nye tangenter at spille på.
LÆS OGSÅ Beyoncé tager fusen på alle med uventet album
Min første tanke var, at det måtte være en omgang venstrehåndsarbejde, der lige skulle sniges ind under juletræer verden over. Tidligere i år var meldingen, at Beyoncé havde droppet 50 sange og var startet forfra.
Men så snart man får hentet albummet, står det klart, at det med 14 sange og 17 gennemførte videoer er et gennemkoreograferet værk. Og når man har lyttet og set sig igennem det hele, kan man konstatere, at det såkaldt ’visuelle album’ 'Beyoncé' er hendes bedste og mest personlige udgivelse. En popmusikalsk milesten.
Beyoncé skrotter 50 sange og starter nyt album forfraLangt fra det hyggelige familiefotoalbum
Som albummets titel antyder, er det Beyoncé selv, der træder frem her. Masken Sasha Firce er længe siden. Sange og videoer har selvbiografiske træk, og så har hun samlet familien på albummet, hvor husbonden Jay-Z dukker op (dog mest som guldkædeklædt vedhæng) og den 2-årige datter, Blue Ivy, runder det hele af.
Vi er dog langt fra det hyggelige familiefotoalbum. Det veksler mellem inderlige ballader om jalousi eller moderrollen og så en dampende seksualitet, der kun bliver forstærket på videosiden.
Man tager ikke Mrs. Carter på røven: Her er det fruen i arenaen, der bestemmerEn del videoer er #NSFW, som de advarer på nettet, og får Madonna anno 'Erotica' til at ligne en genert pige. Der er mere erotik i luften, end selv R. Kelly kan klare, når Beyoncé fremturer: »Let me sit this aaaaass on you«. For videre at diktere hviskende: »Rock. Hard ... Rock. Steady ...«. Det er lige til at blive tør i munden af.
Magt og kvindeseksualitet
Den voksne kvindes magtdominerende seksualitet er på programmet.
Som Beyoncé på '***Flawless' synger mellem pogodansende skinhead-punks: »don't think I'm just his little wife«, hvorefter den mest overraskende gæst på albummet (Drake og Frank Ocean er mere indlysende på trinnet til 2014), den jævnaldrende nigerianske forfatterinde Chimamanda Ngozi Adichie, reciterer: »we teach girls that they can not be sexual beings in the way boys are«.
Det gør Beyoncé op med.
Sensuel drejning som sanger
Også som sanger tager Beyoncé en sensuel drejning, hvor der er plads til en Prince-falset ude i det ny musikalsk landskab af minimalistiske produktioner. Hun behøver ikke mere end en dybt summende bas, rytmiske stød og velplacerede håndklap. Hør bare forskellen på bombastiske 'Crazy in Love' for ti år siden og så den arabisk svajende og fingerknipsende hjerterytme på tvillingesangen 'Drunk in love'.
Alene i sammenligning med det forrige album, '4', er Beyoncé mere dæmpet og i bedre sync med sine spektakulære produktioner. Det er en broget flok af verdensstjerner som Justin Timberlake, Miguel, Timbaland og The-Dream, der klæder Beyoncé musikalsk på.
LÆS OGSÅ Anmeldere er vilde med B-show: »Hun er som en olympisk atlet på scenen«
Med alt fra undervandsfunk og trapstep til 70'er-varm soulfornemmelse og avant-hiphop for syreglade astronauter. De kommer til deres ret, fordi Beyoncé ikke har så travlt med at sprænge højttalerne denne gang.
Uden at man dog kommer i tvivl om, at hendes stemme stadig kan lægge kirker i grus (det minder ’Heaven’ os om på sin lidt for klistrede måde). Beyoncé lægger hele verdner i grus, når hun vil. Og det vil hun med dette hovedværk af et album, der i sidste øjeblik ændrede vurdering af 2013. Til det endnu bedre.
Hør Beyoncés live-album fra 2010 her:
fortsæt med at læse
