0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Digters lommeulds-rock roder stædigt rundt i den sorte mascara

The Liquid omfavner postpunken så energisk, at de helt glemmer, at vi ikke skriver 1980 mere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
KLINT PETER
Foto: KLINT PETER

postpunk. Nicolaj Stockholm har i en årrække været en respekteret lyriker. Nu er han så også rockmusiker i spidsen for syrerockbandet The Liquid.

Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-beat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når man nu ved, at det er en digter, der springer ud (eller tilbage) som rocksanger, er det slående ved rockbandet The Liquids debut, hvor hurtigt man glemmer alt om den lyriske åre.

For allerede efter få, langstrakte guitarakkorder og tunge slag på noget, der lyder som et væltet trommesæt, fylder fornemmelsen af et rockband i sin egen ret lydbilledet på 'Hang On, to You Stop'. Væk er digteren, og dér kommer sangeren – med den samme snerrende desperation, som Nick Cave i starten af 1980’erne bed Berlin i haserne med.

Og det væltede trommesæt er positivt ment! For selv med den litterære reference til sci-fi-forfatteren Philip K. Dick i albumtitlen, er det postpunk, som den skramlede og skælvede rundt i Kreuzberg eller Manchester i den kolde krigs skygge, der er det æstetiske udgangspunkt for The Liquid. I en lidt for stædig grad.

LÆS INTERVIEW

Hør bare den storladne slingretur på 'Us In Common', der kunne være The Bad Seeds in miniature, eller 'Roses and Wine', der mimer Steen Jørgensen – med et countrytvist.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter