Sympatiske briter kunne godt bruge lidt malurt i gærdejen

Driftsikre. Guy Garvey og co. viser atter format på 'The Take Off And Landing of Everything'.
Driftsikre. Guy Garvey og co. viser atter format på 'The Take Off And Landing of Everything'.
Lyt til artiklen

Forsanger i Elbow Guy Garvey og hans kæreste gennem ti år er gået fra hinanden.

Og det er noget møg. For Garvey er en af de få, der er bedst til at skrive sange om lykkelig kærlighed.

Alligevel er Garveys andet store break-up-album – det første var ’Leaders of the Free World’ fra 2005 – ikke nogen skuffelse.

Britisk band er tilbage efter 20 år i tusmørket

Tværtimod er der en afklarethed over albummet, der på ’My Sad Captains’ og ’New York Morning’ vækker minder om Blurs elskelige spirituelle afstikker ’Tender’, og briterne fremstår fortsat ude af stand til at lave en dårlig plade.

Men indimellem måtte de godt tegne lidt uden for stregerne. Bevares, at bede om mere spræl på en Elbow-plade svarer til at bede om at få serveret sin brunsviger uden puddersukker. Men lidt malurt i gærdejen ville klæde det sympatiske, driftsikre band.

Pernille Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her