Lyt til artiklen
Det var oprørende at læse om stupiditeten og brutaliteten hos de udefrakommende jihadister, der i 2012 tog magten i det nordlige Mali og blandt mange andre absurde tiltag forbød musik.
At forbyde musik i Mali er som at forbyde et helt folk at trække vejret på den naturlige måde. Når man hører den værdighed og skønhed, der strømmer fra Toumani og Sidiki Diabatés koraer, bliver forbuddets perversitet voldsomt konkret. Hvis ikke musik som denne skulle være Gud til velbehag, hvad i alverden skulle så?
