Historien om de to smertenssøstre tog sin begyndelse for alvor i 2007.
I forbindelse med et temaprogram på DR 2 sang de musikalske ungdomsveninder Kira Skov og Marie Fisker med stor inderlighed Ewan McColls ’First Time Ever I Saw Your Face’. Den store kærlighedssang er blevet fortolket af mange fra Peter, Paul & Mary til Roberta Flack til Gordon Lightfoot, men fik nyt bævende liv, da Johnny Cash på ’American Recordings IV’ sang den med sprød gammelmandsrøst blidt ledsaget af bronchialt trædeorgel.
Kira Skov og Marie Fiskers version smagte af mere, selv om den var så inderlig, at YouTube-versionen fik drengenes hø-hø-kommentarer med på vejen. Men syv år skulle der gå, før de to sangerinder for alvor fandt sammen i ’The Cabin Project’.
Fælles rapport
I foråret 2013 tog de til Canada, hvor de i ni dage i et lille hus i den store skov gik på arbejde med guitaristen Oliver Hoiness og multiinstrumentalisten Ned Ferm med Daniel Lanois’ makker Mark Howard som producer.
På det tidspunkt var der endnu nogle måneder til, at Kira Skov i september 2013 fik sit helt store gennembrud med albummet ’When We Were Gentle’. Et gennembrud til et større publikum, som Marie Fisker stadig venter på, mens hun høster kritikerroser og optræder som Trentemøllers vokalist.
Stortalent sender tak til rockens mol-ædte desperadoer’First Time Ever I Saw Your Face’ er selvfølgelig med på ’The Cabin Project’ og ikke kun af symbolske grunde. Her rammer de to sangerinder Fisker og Skov en fælles rapport, der er sart og sprød som nyis på en skovsø. To andre coversange er der også blevet plads til, men ellers har de to selv haft det blanke tekstark og nodepapir fremme.
Oh bleak winter /My heart’s a burning house/ It won’t be easy /Oh I know I hurt you/ Wash away this pain in me
No I won’t believe a word you say love/ Words that will hang in the air / Seems they stiffened as claws raw and bare / Now a cold and spiteful whore /And my sorrow’s rushing in
Ovenstående er ikke en sang skrevet af Kira Skov og Marie Fisker, men er stykket sammen af 10 linjer fra de syv sange, de to selv har skrevet til ’The Cabin Project’. Som man kan se, har den gode Mark Howard hørt klagesang nok for de næste mange år!
For meget af det gode
Kira Skov og Marie Fisker er hver især to yderst følsomme sangere og sangskrivere. Men dobbelt op er ikke nødvendigvis dobbelt godt. Som antydet ovenfor bliver det for meget af det gode i en grad, så hudløsheden næsten bliver mere gotisk end romantisk.
Måske har de selv været klar over problemet. Uden at passe særlig godt ind i helheden lukker den gamle ’Johnny Guitar’ lidt tiltrængt luft ind i hytten til de to smertenssøstre, mens valget af den tyske folkesanger Sibylle Maiers ’I Lost Something In The Hills’ er spændende.
Med ’First Time Ever I Saw Your face’ som afgørende argument vil jeg mene, at ’The Cabin Project’ alle sine kvaliteter til trods ville have gjort endnu dybere indtryk baseret på fortolkninger.
Man suger lyden af de tos intimt sammensnoede stemmebånd til sig som nektar, men sangskriveriet bliver for ensformigt i et klaustrofobisk sortsyn, der ender mere som stil end blues. Men smukt som bare pokker er det altså.
Kira Skov sang sig til gåsehud med kryds og slangeIscenesættelsen af stemmernes sølverne dobbeltsmykke er en nydelse. Oliver Hoiness leverer blændende minimalisme på bl.a. ’Orgelsten’ og giver som med-komponist bogstavelig talt ilt til Marie Fiskers ’Oxygen’. Musikalsk og vokalt er ’The Cabin Project’ en stor nydelse. Når man altså kan få vejret!
Halsbrækkende
Amerikanske Ned Ferm slæbte fløjte, violin, saxofon og andet godt med ud i ødemarken.
Som tak for hjælpen giver Kira Skov og Marie Fisker et nap med på Ferms solodebut ’Spent All The Money’. De to synger sammen på ’Can’t Believe You Just Did It Again’, mens Fisker synger ’Wedding Song’. En vigtig håndsrækning, al den stund Ned Ferm diplomatisk udtrykt ikke er nogen stor sanger. I en grad så et soloalbum er et decideret halsbrækkende foretagende. Også selv om Ferm klogt nok ikke synger på voldsomt mange numre.
Knager stemmen, er Ferms behagelige og interessant iscenesatte stævnemøde mellem americana og jazzet slentren til gengæld et fint bekendtskab. Omgangskredsen er topklasse. Blandt Ned Ferms aktive musikalske venner finder man guitaristen Rune Kjeldsen, bassisten Nicolai Munch-Hansen og trommeslageren Jakob Høyer, der bl.a. finder hinanden fornemt på et meditativt melodisk nummer som ’Hymn For Her’.
På ’Maria’ synger Jacob Bellens i stedet for Ferm og lyder som et oplagt alter ego til næste udspil.
fortsæt med at læse
