Årets mest skuffende album? Nogen skal jo lave det. Og sandheden er, at den italiensk-japanske New York-baserede trio har begået det mest uforløste album i deres snart 20 år lange karriere.
Bag sig har bandet ellers en række gode plader, der har bevæget sig fra kras støjrock til et mere forfinet drømmepoppet udtryk.
På ’Barragán’ drejer de på kalejdoskopet igen, men det er, som om de farvede glasstykker rasler ud et efter et frem for at forme nye, magiske syner.
Æstetisk popmusik fra Blonde RedheadAlbummet er deres mest spartanske til dato, og det nedbarberede fungerer fint på den dragende ’No More Honey’. Men det nærmest demonstrativt simple udtryk klæder ingenlunde Blonde Redhead, og ’Barragán’ er som at se en gammel ven svæve væk i frustrerende slowmotion.
Blonde Redhead spiller i Vega 13. sept. og på Voxhall i Aarhus 14. sept.
fortsæt med at læse
