Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Kritik Bryd vinterdepressionen med Kenneth Thordals nyeste album

Lyt til artiklen

Gudskelov og tak for Kenneth Thordal. I disse dage, hvor sjap afløser sne og vi sidder fast i vinter, kan sindet få lov at juble over linjer som disse i en midtvejsrapport fra den modne mand på besøg i sin barndoms land: »Ungerne spiller bold/ vandet er lidt for koldt/ græsset lidt for grønt/ øjnene lidt for blå/ skoene lidt for små/ livet lidt for skønt – knap nok begyndt«. Selv om det er blevet moderne at synge på dansk igen, er der ikke mange, som er leveringsdygtige i den slags rapporter fra en hverdag, der pludselig bliver ren og skær poesi.

Små hits
At Kenneth Thordal mestrer sit sprog som få, ved vi, der har nydt hans to første soloplader, ’11 salmer fra havets bund’ (2003) og ’Skåret ud i pap’ fra 2005, naturligvis. Men denne gang er den musikalske ledsagelse af Kenneth Thordals meget danske og Kim Larsen’ske blanding af rock, viser og pop til den opfindsomme lyrik ligeledes skåret ind til benet.

Der er økonomiseret med melodierne, så radioerne også kan være med, og Kenneth Thordals status som velbevaret hemmelighed for de heldige få er formentlig stærkt vaklende. Måske kunne sange som ’Gå’ og ’Køb ind køb ud’ ligefrem blive små hits. Fint og fair, for når nu folk som C.V. Jørgensen tilsyneladende kun kan finde pauseknapperne på deres musikalske trip, er der brug for den satiriske tone, Thordal demonstrerer i fine og dejligt personlige sange som ’Frinummer’ og ’Køb ind køb ud’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her