Også på egen hånd kaster Ghostface sig – med stort held – over en klassiker. Hele ’Supa GFK’ er baseret over et sample af Johnny ’Guitar’ Watsons ’Superman Lover’. En ikke just hårfin markering af den respektløshed, der præger den fremragende rappers ottende(!) soloalbum, men også en præcis antydning af stemningen på ’The Big Doe Rehab’. Ligesom Jay-Z på dette års ’America Gangster’ benytter Ghostface sig af blandt andre producerteamet Sean C og LV fra Diddy’s Hitmen til at frembringe en blød og indbydende lyd, der trækker på halvfjerdsernes funk og soul med æggende horn og lokkende beats.
Det fungerer for det meste fint under Ghostfaces intense, verbale spytklasser i et flow med energi og krydderi. »If you fat I might take one for the team/ But I gotta get drunk first, know what I mean?«, erkender Ghostface et sted. Og på martyrhymnen, ’I’ll Die for You’, sampler han salig Marvin Gaye under et silkeblødt tæppe af strygere. Det fungerer og kammer kun over i det patetiske i eksempelvis monologen ’The Prayer’. Coverets stabler af penge og lækre bimbos omkring Ghosface og gangsterdrengene kan gøre én træt i masken, inden man overhovedet kommer i gang. Men Ghostface kan andet og mere end at lade kliche-kanonen. Der er substans, sjov og gode historier på ’The Big Doe Rehab’. Ligesom Wu Tang Clan konsoliderer han snarere positionen end udvider territoriet med dette udspil, der ikke er så originalt og gennemtænkt som sidste års ’Fishscale’, men til gengæld emmer af atmosfære og rå hygge.
