Der er noget, som minder om forløsende selvironi over, at Sune Rose Wagner har valgt at titulere sit første soloalbum med blot det efternavn, han deler med en ret så bombastisk tysk komponist med fornavnene Wilhelm Richard.
For aldrig har komponisten og sangeren i det Raveonettes, der ellers nok forstår kunsten at bygge grandiose mure af lyd, taget sig så klejn og forsigtig ud som på dette modige udspil på modersmålet.



























