Under sin hat og den sorte gryde af en frisure lignede Sune Wagner en dansk udgave af selveste Harpo Marx ved debuten på sin soloturne i Vega i København torsdag aften.
Men vanen tro var der på ingen måde komik over den stilsikre sanger og guitarists udtryk, der denne aften snarere bekendte sig til inderligheden og de betroelser, hovedpersonen lod sin guitar prikke udover den stort set fyldte sal og fyldte op med sin hviskende vokal, som i følge min sidemand ikke var helt ulig Annisettes.




























