Arg! Endnu en plade med ham Jack Johnson fra Hawaii med det pæne fjæs og den sprøde akustiske guitar. Endnu en portion popsange, der pænt skvulper rundt i strandkanten som fast forankret Chablis til adspredelse for to på det ternede tæppe efter en tur i naturens eget kølebassin.

Blå himmel, drivende skyer og solbeskinnede sange, der bare står der og stråler orange som økologiske gulerødder med alt det, vi ikke har i regnvejrsramte Danmark, hvor lykke også kan staves med ø som i Løkke. Og det giver jo på flere planer en lidt anden mening, ikke sandt?