Det er ikke kun på fodboldbanen og håndboldbanen, islændingene er pokkers karle. Mens muskelbundterne banker til læderet, skriver snurrige fætre dybsindige hærværksromaner, mens sagaøens vokale svirrefluer synger for på rockfronten.
Sigur Ros med Jonsis falsetfane højt i front har sammen med Björk været det helt store internationale islandske beatnavn.
Nu får Jonsi kamp til stregen af en helt ung islænding med en ligeledes lys stemme. Asgeir hedder han.
Asgeir med efternavnet Trausti Einarsson fik et gennembrud med sit islandske debutalbum ’Dyrd i dardabögn’, som blev kåret til årets nordiske album i fjor.
LÆS OGSÅ Islands nye komet skrev storsælgende album med sin digterfar
Det er dette album, som nu er genindspillet på engelsk. Den slags kan gå gruelig galt, men ikke for unge Asgeir.
John Grant har hjulpet til med at oversætte teksterne mundret. Den lille islandske krølle på tungen er kun en ekstra charme.
’In The Silence’ er blevet så fint og fornemt et album, at det skulle gå mærkeligt for sig, hvis ikke det nordiske gennembrud også når fjernere strande.
Er blevet voksen
Amerikanske Bon Iver er en oplagt reference, og albummets akilleshæl er da også, at en sang som ’Head in The Snow’ næsten ikke er til at skelne fra Bon Iver. Men smukt er det, og smukt forbliver det.
Den følsomme iscenesættelse, Asgeirs rørende vokal og sangenes høje niveau udgør tilsammen et udtryk så inderligt og sfærisk bævende som de gardiner af nordlys, Asgeir er vokset op med.
Asgeir træder naturligt ind i de følsomme drenges internationale blandt popmusikkens soft boys. På en måde indtager 21-årige Asgeir den plads i Norden, som for nogle år siden tilhørte den 13 år ældre nordmand Thomas Dybdahl.
Dybdahl udtrykte en ny sjælfuld melankoli, da han i 2002 indledte sin ’October-trilogy’ med ’... That Great October Sound’.
I de år var Dybdahls følsomt underspillede stemme den grænseoverskridende skandinaviske signatur.
Siden 2004 har Dybdahl haft sværere ved at overskride norskegrænsen, men med ’What’s Left Is Forever’ er der lagt op til et ambitiøst comeback.
Dybdahl i L.A.
Dybdahl er taget til Los Angeles, hvor han har fået Larry Klein som producer og fået Tchad Blake til at mixe.
Resultatet er blevet et lækkert norsk-amerikansk album, som er lovlig forhippet på at hylde de amerikanske inspirationer.
På et nummer som ’Running On Fumes’ toner udfordringen frem.
Thomas Dybdahl kommer ud på dybt vandDybdahl er en ener, når det handler om at lade musikken hvirvle følsomt om en stemning, men hans tilbageholdte fraseringer har det svært, så snart musikken swinger.
Stemmen er ren poesi, men funky er den ikke. Det kontante popnummer ’Man On A Wire’ er en rigtig ørehænger, men det er lige knap, vokalen kan hænge på.
Dybdahl i L.A. er en flot visit, men noget rigtigt liv synes jeg ikke det får.
Bevæbnet med guitar og surfbræt
Så er der noget anderledes afvæbnende over den ultimativt tilbagelænede soft boy Jack Johnson, der igen ankommer fra Hawaii med en munter fløjten. ’From Here To Now To You’ er »recorded with Solar Energy’«, og det er ikke navnet på produceren.
Bevæbnet med guitar og surfbræt er Jack J. lige så grøn, som han er nøddebrun, og det siger ikke så lidt. Det er bare nogle fine små sange, som slentrer lige ud af strandsandet med kurs mod en solnedgangs-jam.
LÆS OGSÅ Surferkongen swinger hængekøjen ind i skyggen
Ikke noget særligt, men man bliver bare i pokkers godt afslappet humør af at lytte til Jack Johnson. Hvilket jo faktisk er en ret god ting.
’Shot Reverse Shot’ er en lille sang om at droppe det moderne pis og i stedet komme i nærkontakt med livet under de fjerne, nære stjerner. Mandens motto er på ’Radiate’ ’cool your feet’.
Hvem kan stå for dét?
fortsæt med at læse
