Hvis førnævnte Teitur er Danmarks yndlingsfæring, må Thomas Dybdahl være vores yndlingsnordmand.
Singer-songwriteren, som denne vinter har varmet op for Tori Amos på hendes USA-turné, har siden debuten i 2002 spillet sig dybt ind i danskernes efterårsmelankolske hjerter med sine stemningsfulde kærlighedssange og sin silkepapirtynde falset.
Rystede posen
Det lyder nemlig ret flot, når Thomas Dybdahl åbner munden. Og sætter melodi til.
For et par år siden blev sangeren fra Sandnes dog så træt af sin egen stemme, at han besluttede sig for at ryste posen lidt.
LÆS ANMELDELSE
Thomas Dybdahl kommer ud på dybt vandDet kom der blandt andet et film noir-soundtrack, et samarbejde med en støjrockproducer og en ambitiøs, men lidt strittende plade ud af. ’Waiting For That One Clear Moment’, som albummet hed, var desværre ikke helt vellykket, syntes Politikens Kim Skotte, der beskrev numrene som mere interessante end udbytterige.
Døm selv, når manden med stemmen på onsdag fylder Store Vega.
fortsæt med at læse



























