Helt tilbage i 1962 debuterede Bettye LaVette som 16-årig. Siden har der i lange perioder været stille om sangerinden, som først i 2005 fik et gevaldigt comeback med albummet ’I’ve Got My Own Hell to Raise’. Da var alle sange skrevet af kvinder, hvorfor det virker logisk og modigt, at veteranen med den store stemme nu kaster sig over klassiske og meget maskuline rocksange fra den britiske sangskat. I de bedste versioner omfavner Bettye LaVettes stemme sangene og fører dem ind i en katedral af kærlighed og sex, der forekommer milevidt fra originalerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Anders W. Berthelsen: »De forsikrede os om, at Rasmus ville elske det«
-
Volvo er tilbage i manegen med en fremragende bil
-
Chefredaktør opdagede »alvorlig fejl« af TV 2-journalister efter at have læst Politiken
-
Chokmelding: Demokratisk profil skifter side i vigtig svingstat to dage før valget
-
Det er en skandale, vi ikke har anmeldt bogen før
-
»Jeg ville gerne have spillet i et rockband«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Klumme af Susan Knorrenborg
Susan Knorrenborg: Der er noget ubehageligt ved Sønderthon – og det handler ikke om Red Bull
Leder af Christian Jensen