Helt tilbage i 1962 debuterede Bettye LaVette som 16-årig. Siden har der i lange perioder været stille om sangerinden, som først i 2005 fik et gevaldigt comeback med albummet ’I’ve Got My Own Hell to Raise’. Da var alle sange skrevet af kvinder, hvorfor det virker logisk og modigt, at veteranen med den store stemme nu kaster sig over klassiske og meget maskuline rocksange fra den britiske sangskat. I de bedste versioner omfavner Bettye LaVettes stemme sangene og fører dem ind i en katedral af kærlighed og sex, der forekommer milevidt fra originalerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kåre Quist om sin yndlingsrestaurant: »Den føles som et lille stykke af Italien«
-
»Denne gang er svindlen massiv. Valgsystemet er simpelthen brudt sammen, og vi har massevis af beviser«
-
Vi skal snart til bryllup i Toscana. Desværre
-
Eksperter kommer med advarsel inden underskriftsceremoni i New York
-
Nogle bedsteforældre føler, at de bare giver og giver
-
Hvor uoriginalt kan det lige blive? Kan vi for helvede ikke tænke selv?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Kim Richard Adler Mejdahl
tema