Helt tilbage i 1962 debuterede Bettye LaVette som 16-årig. Siden har der i lange perioder været stille om sangerinden, som først i 2005 fik et gevaldigt comeback med albummet ’I’ve Got My Own Hell to Raise’. Da var alle sange skrevet af kvinder, hvorfor det virker logisk og modigt, at veteranen med den store stemme nu kaster sig over klassiske og meget maskuline rocksange fra den britiske sangskat. I de bedste versioner omfavner Bettye LaVettes stemme sangene og fører dem ind i en katedral af kærlighed og sex, der forekommer milevidt fra originalerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Da jeg så skulle ind og have behandlingen, så var det hende, der var min behandler
-
Ekspedienten på det lille bageri nægtede at sælge mig en skive af surdejsbrødet
-
Det, der chokerer mig, er jer i den ældre generation, der er i chok over, at disse mænd kan gå fri
-
Hun blev holdt fanget i 25 døgn: »De kom ind til mig om natten. De var mange. Og de kom hver nat …«
-
'Dræberrobotter' får verden til at gispe. Det er svært at forstå, når man møder Danni
-
15-årige Alma er socialt anbragt bag seks meter høje hegn med kriminelle drenge
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anna Clante
Min læge rynkede på næsen. Jeg kunne se det med det samme; der var noget helt galt
Debatindlæg af Emilie Juul Thorsteinsson
Klumme af Christian Jensen